LigbrændingensHistorieDanmark_1931

94 det.12) Her er ikke Tale om Kristendommens Sejr over Heden­ skabets Gravskik, th i paa denne Tid var Kristendommen ikke stærk nok til at sætte sit Præg paa Middelstandens Sædvaner, og i de Klasser, Smaaborgernes og Slavernes, livor den liavde sejret, var Ligbrændingen langt sjældnere end Begravelsen af de ubrændte Lig. Det er sikkert rigtigt, naar det er blevet hævdet,13) at de første kristne ikke har valgt mellem to Jordfæstelsesmaader. De h a r fore­ fundet Begravelsen af ubrændte Lig som gængs Skik i Menig­ hedernes Samfundslag; men derfor kan de meget vel have helliget den ved dogmatisk Praksis, saa den ad den Vej er blevet staaende som den eneste rette. Naar det hos en af vore K irkehistorikere hed­ der,14) at de kristne forkastede den hos Romerne almindelige Lig­ brænding som Vold mod Legemet, der var »Guds Billede« og »Guds Tempel«, maa dette have en langt senere Hjemmel end de første kristnes Tid. Oldkirkens Menigheder h a r blot paa deres mindrebemidlede hedenske Standsfællers Vis dannet fælles Be­ gravelseskasser med egne Begravelsespladser,15) hvor de har jord­ fæstet deres Trosfællers Lig efter kristen Skik — efter Kristi Gravlæggelses Forbillede. De kristnes Gravskik følger i det ydre det romerske Samfunds højt udviklede juridiske og sociale Former, som de havde for Øje i det romerske Begravelsesvæsen; men de fyldte disse Former med et andet Idéindhold: Opstandelsestroen, som vi møder den i Evan­ geliernes Beretning om K risti Gravlæggelse. Det blev ad den Vej, Jødedommens Gravskik blev Oldkirkens og dermed tildels vor. Paa ægyptisk Vis havde Jøderne i Aarhundreder brugt at begrave deres døde svøbt i et Liglagen, omvundet med meget lange Baand, der forinden var vædet i vellugtende O lier; det tog lang Tid — 1. Mosebog fortæller, at Balsameringen af Jakobs Lig tog fyrretyve Dage.16) For Jøderne var Bevarelsen af det døde Legeme ikke blot en hellig Handling i Forventningen om Kødets Opstandelse1') til Verdensdommen; men en Forestilling om den stedse levende For