LigbrændingensHistorieDanmark_1931

93 Skikke paaviselige i Forums ældste Grave fra 9. — 8 . Aarh. f. K r.6) I visse fornemme Slægter, bl. a. Scipionerne, synes Jordfæstelsen at have holdt sig som en hellig Vedtægt meget langt ned i Tiden;7) Cicero siger, at Sulla var den første af Comelierne, der lod sig brænde — for selv at undgaa den Skæbne, han havde ladet sin døde Fjende Marius’ Ben vederfares: at adsplittes.8) Men naar Plinius beretter, at Ligbrænding indførtes som et Nødværn for de jordfæstede Lig mod Skænden af Fjendehaand under de mange Krige,9) turde det være hans egen Gisning snarere end en sand Tradition. Forholdet synes at have været, at Medlemmerne af de for­ nemme Slægter gravsattes ubrændte i Familiegravene ved Via Appia, og at de allerfattigste Borgere begravedes ubrændte i Masse­ grave; mens den velhavende Ridder- og Middelstand brugte Lig­ brænding som et Udtryk for deres Velstand. En Baalfærd kunde i Republikkens sidste Tid udarte til en ødsel Sørgefest, naar Lig­ toget med Sørgemusik i Spidsen, under Grædekoners Klageraab, førte Liget, liggende paa en Baare, synligt for alle gennem Rø­ gelsesskyerne fra Røgelsespanderne, gennem Gaderne, over Forum ud til Baalhoben af kostbart, vellugtende Træ udenfor Byen, hvor den dødes nærmeste Frænde, med bortvendt Ansigt, tændte Baa- let.10) Selve Bisættelsen foregik ogsaa uden for Byen, paa den dødes egen G rund ; th i fælles Gravpladser var ikke yndede, og kun Vestalinder,Triumf atorer og senere Kejserne maatte begraves inde i Byen. — For de faa fattige, der blev brændt, formede Baalfær- den sig knap saa pompøst, idet de ved Nattetid, ved Fakkellys, blev baaret til den offentlige Brændingsplads, af libitinarius’ Sla­ ver i en lukket Kiste, for der at blive behandlet yderst raat af Pøbelen. In tet Under, at den fattige foretrak en værdigere Be­ handling i de ubrændte Ligs Massegrave. I Kejsertidens Begyndelse var Ligbrændingen blevet saa almin­ delig, at Tacitus kalder den »en romersk Skik«;17) men paa hans Tid. — o. 100 e. Kr. — synes dens Tilbagegang allerede at være begyndt, og mod Slutningen af det 4. Aarh. er den ganske forsvun