LigbrændingensHistorieDanmark_1931

90 Hovedsummen af den her meddelte Fremstilling af Ligbræn­ dingen i Danmark i forhistorisk Tid synes da at blive den, at Lig­ brænding eller Anvendelse af Legemsgrav er et Kapitel for sig selv i den almindelige Kulturhistorie. Kun sjældent spores det, at der til dens Anvendelse har været knyttet særligt betonede Forestil­ linger. Den kommer og forsvinder, som det synes mere som Følge af en Art Mode, tilfø rt udefra, end fordi nye, som man plejer at sige, renere Forestillinger havde b rud t sig Vej. Snarere kunde man

sige, at navnlig Genoptagelsen af Skikken med Legemsgrav kom som Følge af bestemte nye Fore­ stillinger, navnlig dette, at den Døde skulde udrustes med et vist Maal af Fødevarer. Af det her fremførte er det sikkert klart, at Ligbrændingen ved den Tid da Kristendommen paa sit bestemte Grundlag kræ­ vede Legemsgravlægning, ikke var modstandsdygtig. Den var alle- rede stærkt i Tilbagegang, faktisk ude af almindelig Brug. Bølgen i • *ii •

~

r,.

, , r j . ,

rig. 39. Kmgspænde tra Ludvigshave,

Lolland.

var afgjort i sin Nedgang. Derimod er det givet, at Kristendom­ men virkede til, at man overhovedet ophørte med at give den Døde Følgegods med i Graven. Ikke blot Madofret ophørte nu ganske, men selv Medgiveisen af det rent personlige Udstyr ophørte. Dog med enkelte Undtagelser. Vi ser endnu Bispestaven følge Bispen, og gennem Hedenskab og Kristendom v irker ældgamle Forestil­ linger: Barselkonen faar helt op til vor Tid, hvis hun dør uforløst, Børnetøj med i Graven, og der kendes Eksempler paa, at endnu i forrige Aarhundrede den gamle Karons Færgepenge blev lagt i Graven. Men dette er nu en Historie for sig.