LigbrændingensHistorieDanmark_1931

88 og heller ikk$ helt sjældent Hund og Hest. De norske Skibsgrave fra Oseberg og Gokstad ved Kristiania Fjord, henholdsvis med Gravlægning af Kvinde og Mand, viser os den gamle hedenske Udstyrelse i sin rigeste Udfoldelse — med Osebergdronningen var henlagt saa at sige hele en Storgaards Inventar, — men i ringere Afspejling finder vi ogsaa hos os den hedenske Udstyrelse helt til Hedenskabets (officielle) Ophør. Samtidig beretter Araberen Ibn. Fadhlan om en Høvdings Gravfærd hos de bort fra Norden flyt­ tede Vikinger i Rusland, hvor Brandgraven synes bibeholdt, vel at mærke, med et saare rigt Udstyr, hvori Menneskeofret ikke fattes. Det samme afspejler sig i Baldersagnet; ogsaa Balder bræn­ des paa sit Skib, og ikke blot Hustruen Nanna, men ogsaa en Dværg bliver hans Følge til Hel. I sin oprindelige Skikkelse er Sagnet vel ældre end Vikingetid, men den Form, hvori vi har det, synes paa­ virket af den storslaaede Høvdingegravfærd, som i hvert Fald Norge kunde opvise. Ret beset er vel dette, at Ligbrænding og Skibsgravfærd findes i Forbindelse med hinanden, netop et Vid­ nesbyrd om de ældre og yngre Led i Sagnets Beretning. Saaledes finder Hedenskabet sin sidste, storslaaede Udgang. Og det er ogsaa det sidste Glimt fra de Tider, da Ligbrænding døde bort som Grav­ skik. Den var i Virkeligheden i Danmark saa at sige død, før Kri­ stendommen kom med sit Krav om Legemsgravens Anvendelse. Der var ingen Kamp at føre. Helst skulde denne Fremstilling af Ligbrændingens Historie i Danmark slutte hermed. Der e r dog endnu en Parentes at tilføje. Det er foran berørt, at der er visse Omraader, hvor Ligbræn­ ding i Danmark kendes lige til Oldtidens Slutning. Dette gælder dels Vendsyssel og Dele af Hanherrederne, dels navnlig Lolland. Der kunde anføres ogsaa enkelte andre, mindre Omraader. Højst sandsynligt drejer det sig dog her om Tegn paa en Fremmedinva­ sion. I disse Grave ligger oftest et Baallag, alt fra Baalet uden Sortering eller Renselse, dækket af en lille Høj, der kan være rund, aflang eller tresidet. I enkelte Tilfælde synes der at have været en Slags Markering af et Skib, ved en Stenlægning. De saakaldte.