LigbrændingensHistorieDanmark_1931

87 sidst anførte Grave fandtes et Kloled af Bjørn. Dette maa sikkert forstaas som Levningen af et Bjørneskind, hvorpaa den Døde har ligget paa Baalet. Graven, hvorfra dette stammede, var ogsaa i andre Henseender meget ualmindelig, fra en Gravhøj paa Voer- bjerg Banke i Underup Sogn, GI. Skanderborg Amt. Urnen fandtes nedsat under Jordfladen under Højen, og over denne simple Grav, hvori der af Oldsager kun fandtes et Bæltebeslag af Sølv og en Benkam, var rejst en Høj af meget anseelige Dimensioner, 4,5 m høj, overvejende af Sten; en Bautasten uden Indskrift synes at have staaet i dens Top. Graven var fra Folkevandringstiden. Der er fra denne Tidsalder i Hovedsagen kun simple Grave, med ringe Udstyr, men af og til fremkommer et rigt Fund. I en Legemsgrav fra Addit, Midtjylland, laa strøet ituskaarne Dele af 2 Guld­ armringe ! I Almindelighed findes i disse senere Urnegrave kun Smaa- genstande af den almindeligste Art fra Dagliglivet og Dagligdragt, Bøjlenaale, Spænder, halvt eller helt smeltede Glasperler og lign., stundom Levn fra Baalet, til andre Tider uden Spor af Brand. Et Par Gange er i Grave fra romersk Tid fundet en lille Jernnaal med Øje, maaske Syredskab, indesluttet i et tyndt Benrør. Forvirrin­ gen i Begreberne faar et slaaende Udtryk, naar der mellem Benene fra Baalet findes Rester af Spillebrikker. Tiden efter Folkevandringstiden, 500—800 e.Kr., er gennemgaa- ende ret ringe oplyst. I det hele trænges i denne Tid Ligbrændingen stærkt tilbage. I højere Grad som almindelig Skik kendes den over­ vejende kun fra visse lokale Omraader; og ikke meget anderledes er det i Vikingetiden, hvis Grave af simpel Art kan være vanskelige at skelne fra den »efterromerske« Tids. Tilsammen omfatter disse 2 Perioder de sidste 4 Aarhundreder, der kan regnes for førkriste­ lige, til Kristendommens endelige Sejr, ved 1000 e. Kr. Vel er Antallet af Grave, der med Sikkerhed kan henføres til disse Aar­ hundreder, forholdsvis beskedent. Men det typiske er Legemsgra- ven, endnu med et fyldigt Udstyr, omend af anden Art end i Tiderne forud, med Vaaben i Mandsgraven, ikke sjælden Ridetøj,