LigbrændingensHistorieDanmark_1931

74 nord for Alperne, hvor im idlertid de forskellige Landsdele forholdt sig meget forskelligt. Lærerigt er Forholdet paa etSted som Hallstatt- gravpladsen i Nedre-Østrig, hvor Legemsgraven viser sig genoptaget allerede i en Tid, der svarer til Slutningen af vor Bronzealder og Begyndelsen af vor Jernalder. Yderligere synes det, at Bølgen er vokset i Styrke paa sin Vej mod Nord. Den nye Form for Legems­ grav krævede et rigeligt Udstyr, navnlig med Fødevarer , i hvert Fald, naar han (hun ) var af højere Rang. Man vælger til Gravkar nu atter Bronzekar af større Anseelighed end det simple Lerkar, hvormed man længe havde ladet sig nøje. Et Eksempel er det vel­ kendte palmetprydede Bronzekar fra Møen, et græsk Arbejde, der dog vel er kommet til os over Italien. I Urnen nedlægges flere Gen­ stande end som tidligere den simple Bæltehage. Selv Sværdet lægges i Urnen, om fornødent sammenbukket for at kunne finde Plads. Sædvanligt ha r de ledsagende Genstande været paa Ligbaalet, brændte med den Døde. Saaledes findes saa vel det smalle, tve- eggede Sværd, der regnes for keltisk (»la Tene«), det, der var af saa blødt Jern , at de romerske Forfattere omtaler, at Kelterne, naar det bøjede sig i Kampen, traadte det lige med Foden, — som det en- eggede, forholdsvis korte og brede Sværd, der i Danmark anses at tilhøre de første Aarhundreder af vor Tidsregning, romersk Tid. I en vis Sammenhæng hermed staar vistnok det foran omtalte Fund af Vogndele i en fyensk Brandgrav (Jfr. herom N. F. B. Sehested, For­ tidsminder ogOldsager fra Egnen om Broholm, S. 187). Denne Grav udmærkede sig desuden ved, at selve Gravlægningen var sket i en stor Jerngryde, men inden i denne var der en Bronzekedel, og for­ uden de brændte Ben og Vogndelene var der 2 store Guldringe, Fingerringe, tilsammen ca. 100 Gram, altsaa af ca. 250 Kr. Metal­ værdi. Der var Rester af mindst 5 Bronzekar, 4 almindelige Lerkar, et enegget Sværd og Dele af endnu 8 (eller store Kn ive), med Bronzebeslag paa Munding og Dop af Skeden, 2 Skjoldbuler; at der iblandt Rester af Trækul ogsaa fandtes af Røn, kan efter det tid­ ligere om denne Træsorts Betydning anførte ikke overraske.