LigbrændingensHistorieDanmark_1931

72 til et Udstyr. En nærmere Redegørelse lierfor tør udelades. Born­ holm har i Jernalderen paa adskillige Punk ter sin egen Skik, for hvilken E. Vedel i sine Skrifter h a r fyldestgørende redegjort. Plad­ serne er store, Kannikkegaard med 800 Grave, den største, Nexø- egnen; en anden er Kanegaard ved Rønne. De falder i og for sig indenfor det almindelige Synspunkt, den tydelige Samfundsfølelse; men desuden fremviser de Egenheder, som det er for fjerntlig­ gende at indgaa paa. Noget beror uden Tvivl paa Impulser fra den ikke fjerntliggende sydlige Østersøkyst. At man dog er i en ny Tid, viser sig ikke blot gennem Jernets Anvendelse til de daglige Brugsgenstande. Det tilkendegiver sig ogsaa gennem Lerkarrenes, Urnernes Form. Ligeledes er de simple Brugsgenstande ikke blot af Jern , men ogsaa i Former- som er Bronzealderen ubekendte, ofte ganske særprægede, uden i og for sig at være bedre end fra Bronzealderens Slutningstid. Uden Tvivl er der i det nye Tale om Kulturpaavirkninger syd­ fra, og om Ændringer i Tankegangen, som kan staa i Forbindelse med nye Elementer af psykisk Art, hvis fulde Virkning dog først viser sig senere. Der er ingen Grund til at tænke paa Muligheden af Indvandring af blot noget Omfang. Forandringerne er kun saa- danne, som fremkommer lidt efter lidt, ved langsom Ændring i Tankegangen. En saadan Ændring vil stedse fremkomme, hvor en Bølge i Tanke- og Forestillingsliv ha r ligesom løbet sig træ t, og Tiden er inde til nye Tankers Vækst. Impulserne kan være — er sikkert komne udefra; men Ageren i Menneskernes Forestillings­ liv er den hjemlige, der ikke i Længden kan ligge brak. Glimtvis erkendes dette gennem Fundene, der er naaede til os, endda de er mere fragmentariske og tilfældige end i de ældre Tidsafsnit. Gra­ vene lægges nu fortrinsvis under Aabenmark, hvor deres Frem­ dragelse er langt mere tilfældig end i Højene; de kan ikke efter- søges, men fremkommer tilfældigt, saaledes at systematiske Under­ søgelser sjældent kan foretages. I de skiftende Former er det altsaa Brandgraven, der i Bronze­ alderens senere Del og den tidlige Jernalder, rund t regnet i de