LigbrændingensHistorieDanmark_1931

70 Saa simple end Forholdene er, og kun med faa Elementer til Oplysning, vil det dog sikkert ses, at Tydningen er ganske reel: Hvad vi ha r for os, er overmaade simpelt anlagte Brandgrave, hvor dog Stenkredsen giver Samling. De brændte Ben e r lagte i en Hob paa den gamle Algrund, eller i en Fordybning i Algrunden, eller i et Lerkar, anbragt paa Algrunden eller nedgravet igennem denne, undtagelsesvis gemte i et Lerkar. Tidsbestemmelsen er givet gennem Lerkarret fra Grav 1 og Naalen i Grav 5: f ørromersk Jernalder. Det er et sjældent lykkeligt Træf, at Arkæologen fik Lejlighed til at lære en saadan Plads at kende. Kun ganske undtagelsesvis er det saa heldigt, at Lodsejeren er indstillet paa at skænke noget saa til­ syneladende ringe Fund Opmærksomhed. Havde ikke Arkæologen i anden Anledning været paa Egnen, var det hele sikkert fjernet, uden at nogen havde haft Mod til at kalde ham. Man vil jo nødig volde blind Alarm. Og yderligere var det saa heldigt, at der trods den overfladiske Placering dog var bevaret saa mange Elementer, at en sammenhængende Tydning var mulig. Der kan have været — har sikkert været talrige Pladser af denne simple Art, som er for­ svundne uden at deres rette Karakter er opdaget. For den, som tror paa Muligheden af at naa Resultaterne ad talmæssig Vej, giver det Anledning til forskellig Overvejelse. Kun et heldigt Tilfælde, med et næsten utroligt Sammenfald af heldige Omstændigheder, vil bringe nye Pladser af denne Art for Dagen. Saa lette Anlæg kan være forsvundne i Tusindtal uden at opdages. — Man kan, om det glæder Sjælen, tro, at dette er Underklassens, Trællenes Grave. I Virkeligheden frem træder det kun som den til det ringest mulige Maal af Omhu, men dog med Reminiscenser af gammel Gravskik reducerede Minimum af den Sædvane, som begyndte med, at den Dødes mest personlige Eje skulde følge ham i Graven, og at selve Graven i nogen Maade skulde være den Dødes Hus. Endnu er jo dog Stenkredsen Afgrænsning udadtil. Men det er samtidigt klart, at saadanne »Anlæg« maa staa ved Afslutningen af en Tankegangs Liv. Skal det ikke ende i den rene Ligegyldighed, maa der tilføres nye Elementer. Og dette skete. Som saa ofte forud kom de nye Ele