LigbrændingensHistorieDanmark_1931

67 romersk Tid« fremdroges 1926 ved Sepstrup i Them Sogn, syd for Silkeborg, saa simpelt, at Meddeleren, Lærer Petersen, Gjessø Skole, kun tøvende og med alt muligt Forbehold om, at det maaske kun var Børns Legeværk, gav mig Underretning derom. Stedet var en delvis beplantet Rygning, en naturligt isoleret Banke i Øst-Vest, ca. 60 X 30 m, med en Højde af indtil 5 — 6 m, med stejle Sider, men en temmelig bred Topflade, skraanende fra Øst mod Vest. For en Snes Aar siden var den blevet beplantet; ind ­ til da tyder alt paa, at den har været i Naturtilstand, lyngdækket. Nu havde Ejeren ryddet en Del af Beplantningen, og derved havde han fundet, at der tæt under Overfladen laa Kredse og Rammer af ganske uanselige Sten; kun en enkelt havde han selv afdækket, Resten af det »System,« som vises i Billedet Fig. 26, fremdroges ved en Undersøgelse, som jeg foretog, efter at det havde vist sig, at der midt i den først afdækkede Kreds dybere nede end Stenkredsen stod et lille Lerkar med brændte Ben. I Virkeligheden er det altsaa dog Ejerens Paapasselighed, der har givet os Mulighed for en ny Iagttagelse; derfor skal efter god Skik hans Navn ogsaa nævnes her, Bolsmand Niels Rasmussen. Som det ikke sjældent hænder, var Heldet med i Sagen. Den Kreds, som jeg først undersøgte, gav det tydeligste Resultat og der­ med baade Anledning til at tage Sagen alvorligt og Nøgle til For- staaelse af de øvrige, hvor Sagen laa vanskeligere forstaaeligt. I øvrigt var de svage Stenkredse nu blevet mere eller mindre be­ skadigede ved Plantehullerne. Jeg meddeler da de umiddelbare Iagttagelser ved dette hidtil saa vidt mig bekendt enestaaende Anlæg: Grav 1, forrest til venstre i Billedet. Kreds af opr. 23 omkring hovedstore Sten, hvoraf de 20 var bevarede. Tværmaal — henholds­ vis ind- og udvendigt — 0,95—1,33 m. I Midten laa en godt hoved­ stor, flad Sten, i samme Niveau som Kredsen. Ucentralt, ca. 0,3 m under Overfladen, stod, frit i Jorden, et mindre Lerkar med brændte Ben, uden kendeligt Dække. Indenfor Kredsen var der Sandmuld, uden Al; Undergrunden gruset Bakkesand.