LigbrændingensHistorieDanmark_1931

63 nene ved det østre Middelhav naaede man i første Halvdel af det 13. Aarhundrede til den Kunst virkeligt at bruge Jern, ikke blot at udnytte det, der forekommer gedigent i Naturen; det havde man nu og da gjort forud; men det nye var, at man fandt Vej frem til at udnytte Malmen, udvinde Metallet af Bjergarten. Ved et T il­ fælde er man for ikke længe siden bleven i Stand til at bestemme Tid og Sted for denne epokegørende Opfindelse, gennem et Brev, en Lertavle med Indskrift, som Kongen over Hettitterne i Lille­ asien sendte til en Konge i Ægypten, vistnok Ramses II, som Svar paa en Anmodning fra denne om at erholde noget af det nye Metal fra den kongelige »Ven«s Oplag i Kisvadna i Kappadokien. Het­ titterne havde den Gang et mægtigt Rige i Lilleasien, med Hoved­ staden Chatti, nu Boghazkoi, hvor man har gjort rige Fund til Op­ lysning om Forasiens Historie. — Hettitterkongen beklagede for Tiden ikke at kunne sende sin »Ven« noget Metal, men nøjes med at sende en enkelt Sværdklinge; han har sikkert foretrukket selv at være Herre over det nye Metal; Venskabet var ikke altid lige varm t! Kendskabet til den tekniske Fremgangsmaade ved Jernets Ud­ vinding maa forudsættes til os at være kommet udefra. Derimod er det ikke sikkert, eller rettere, det er usandsynligt, at der er indført større Mængder enten af Metal eller af forarbejdede Genstande. Ogsaa hos os kendtes Metallet før den virkelige Jernalder, i Bronze­ alderens senere Del, men det forekommer kun som et kostbart Prydmetal, f. Eks. indlagt i Bladet af en Bronzeragekniv, der til­ lige bærer et indlagt Baand af Guld. Der maa efter det hidtil fore­ liggende regnes med, at den nye Teknik trods alle Modforanstalt­ ninger langsomt har bredt sig fra Forasien vestover, til de klas­ siske Lande, og derfra gennem Mellemeuropa til os. I største Delen af Mellemeuropa fandtes i det meste af sidste Halvdel af Aar- tusindet før Kristus forskellige »keltiske« Folkeslag, der enT id ,næ r­ mest i 4.—3. Aarhundrede f. Kr., var mægtige, men senere fortræng­ tes, saaledes at deres Efterkommere nu kun lever i Europas Ud­ kanter: Irland, Wales, Bretagne o. fl. St. Det var fremmede Erob