LigbrændingensHistorieDanmark_1931

4 1 7 gelsen. Ved et Aarsmøde i April oplystes, at siden Vaabenhvilen ha r lokale Myndigheder til Kirkegaardsforhold optaget Laan paa tilsammen 1 , 620,393 £, og det er udregnet, at hver Grav i England medfører et Tab for Samfundet paa 18 sh. 9 d. heri ikke medregnet Renten af den laante Kapital. Ved samme Møde beklagedes, at Regeringen in tet gør for Sagen, men følger den almene Opinion i Stedet for at lede den. For at fremme Sagen føres over hele Landet en stærk Propaganda, hvortil blandt andre Pastor W. J. Piggot h a r ydet sin værdifulde Bistand. Holland. En stærk organisatorisk Bevægelse udfoldet af 2 Foreninger, der hver udgiver sit Medlemsblad, vil inden mange Aar føre til, at flere Krematorier rejses. Der findes nu kun et i Velsen, hvor Brændingernes Antal i 1928 var 406 og i 1929 450 . Belgien. I Bryssel staar man i Begreb med at samle Midler til Opførelse af et Krematorium, man mener blandt de talrige Tilhængere af Bevægelsen i Løbet af kort Tid at kunne fremskaffe den x/4 Mill. Fr., der mangler for Sagens Realisation. Rusland. 6. Oktober 1927 toges Ruslands første Krematorie i Brug, og det første Halvaar fandt der 865 Brændinger Sted. Senere er der bygget et Krematorie i Leningrad, og i de fleste større Byer er der projekteret Krematorier. Rumænien. 1923 stiftedes i Bukarest en Forening for Ligbrænding med Navnet »Nirvana«, hvilket senere er ændret til »Genusa« (Aske). Bygning af Krematorium paabegyndtes i Jun i 1925 , men er paa Grund af Pengemangel endnu ikke endeligt fu ld fø rt; det har dog siden 1928 været i Brug, og i de første 11 Mdr. foretoges 197