LigbrændingensHistorieDanmark_1931

415 Østrig.

Ligbrænding blev her først tilladt, da Landet blev Republik. Det første Krematorie byggedes 1923 i Wien. Den katolske Kirkes Modstand er heller ikke her afgørende, idet der af de 3,379 Bræn­ dinger i Wien i 1929 tilhørte 58 pCt. den katolske Tro. Foruden Wien ha r ogsaa Byerne Steyer og Linz Krematorier, og flere er planlagte. Schweiz. Det første Krematorie her blev opført i 1889 , og allerede nu findes der tyve Krematorier, hvori der ialt er udført 57,259 Brændinger. I det ret udførlige statistiske Materiale, der foreligger, rede­ gøres ikke alene for, hvormange mandlige og kvindelige Ligbræn­ dinger der finder Sted, men ogsaa hvilken Trosbekendelse disse tilhører og Forholdet mellem Ligbrænding og Jordbegravelse. Medens der i 1889 foretoges 29 Brændinger i Zürich, var Tal­ let i 1929 1 , 625 . I St. Gallen, hvorfra den mest udførlige Stati­ stik foreligger, var Brændingernes Antal i 1903 , da Krematoriet blev aabnet, 38 , hvilket var 8,72 pCt. af alle Dødsfald. I 1929 foretoges 193 Brændinger svarende til 26,19 pCt. af alle Døds­ fald. I enkelte Byer overstiger Brændingernes Antal Jordbegra­ velserne, saaledes i Zürich. Af stor Betydning for Ligbrændings­ sagen vil de Forsøg sikkert blive, som Ingeniør Hans Keller i Biel har foretaget med en elektrisk Brændingsovn, bekostet af tyske Firmaer. Da man mener Problemet løst, drejer det sig altsaa nu kun om Strømprisen for dens praktiske Realisation. Frankrig. Frankrig ha r 6 Krematorier; det første byggedes 1889 i Paris. Brændingernes Antal er langt mindre end i de germanske Lande. Blandt Stifterne af »La Societé pour la Propagation de l’In- cinération« var Nobelprisstifteren, Alfred Nobel, og Ferdinand