LigbrændingensHistorieDanmark_1931

402 Krematoriet beløb sig i første Omgang til 1 , 121,222 finske Mark (1 Mark = ca. 10 Ø re). Brændingsafgiften er 750 Mark og 600 Mark for Børn under 15 Aar. Taksten er 10 pCt. lavere for Aars- medlemmer og 20 pCt. lavere for livsvarige Medlemmer. Med Hensyn til Benyttelsen af K rematoriet stiller Tallene sig saaledes. I 1926 foretoges 64 Brændinger, i 1928 171 og i 1930 211 . Angaaende Lovbestemmelserne i Finland kan siges, at de ikke er tidssvarende, men allerede i 1929 indgik Foreningen til Stats- raadet med Forslag til Forbedringer, disse er dog endnu ikke god­ kendte; sker dette, kan man med Fortrøstning se Ligbrændings­ sagens Fremtid i Finland i Møde. Island. Island fik sin Lov om Ligbrænding d. 3 . November 1915 , en af de mest frisindede Love, der findes. Den skyldes Minister Svein Bjørnssons store Interesse for Sagen. Samme Aar blev Liget af Amt­ mand Havsteen brænd t; han var saaledes den første Islænder, der optog den gamle Begravelsesform. Island ejer imidlertid intet Krematorium, saaledes at Ligene maa transporteres til Danmark. Spørgsmaalet om Bygningen af et Krematorium blev taget op i 1929 af Dr. Claesson. I Spidsen for en Række interesserede henvendte han sig til Dansk Ligbrændings­ forening om Oplysninger, og der blev sendt Tryksager og Lysbille­ der til Reykjavik. Senere skænkede Dansk Ligbrændingsforening et Projekt af Arkitekt Svane omfattende en Afleveringssal for Kiste samt Rum til de tekniske Installationer. Man ønskede nemlig at be­ vare Begravelserne fra Kirken i Byen, som Skik er. Projektet gengives her. Bygningen er tænk t udfø rt i støbt Be­ ton med pudsede Pilastre og trukne Gesimser, begge Dele iblandet en varm rødbrun Farve, medens de egentlige Murflader og Attika skal staa i Betonens naturlige Farve og Struktur. Senere er der udarbejdet et Projekt af en Arkitekt i Reykjavik omfattende en stor Sal, men nogen Afgørelse om Spørgsmaalet fore