LigbrændingensHistorieDanmark_1931

35 forefandtes i Bronzedaasen i Stenkisten i »Maglehøj«. Der kan da vanskeligt være Tvivl om, at det liele virkeligt er en Samling Amuletter, til personlig Beskyttelse eller maaske til Anvendelse af den velbekendte »Sejd«, altsaa »Troldom« overfor andre, som endnu i historisk Tid spillede en stor Rolle. — Naturhistorisk set er det bemærkelsesværdigt, at Ravnen optræder i dette Fund. Det var jo baade den græske Apollons og den nordiske Odins hellige Fugl. »Ravnebanneret« er det ældste kendte danske Fællesmærke. I og for sig kan hvad som helst blive Amulet; der behøves kun det primitive Menneskes Tro paa, at en Genstand i et givet Øjeblik har vist magisk K raft, for at han tager den til sig som Amulet. Det bliver den i hvert Fald ved Ord, som siges over den paagældende Genstand. Saaledes har Troen været i hvert Fald i Grønland op til vor egen Tid. Men alligevel ha r det stedse været Genstande inden for visse Rækker, der nød en saadan Tillid. Ganske naturligt er det kun i de sjældneste Tilfælde, at noget saadant kan vises gen­ nem faktiske Fund. Saa meget værdifuldere er de faa Tilfælde, hvor det har været muligt, og hertil hører et fra den nærmest forud- gaaende Periode af vor Oldtid hidrørende Fund fra en Legems­ grav ved Hvidegaard, næ r Dyrehaven. Her forefandtes en fyl­ digere, men i Hovedtræk med Maglehøjfundet overensstemmende Samling Amuletter, nedlagt i en Mandsgrav; og et lignende, dog mindre Fund stammer fra en Mands-Legemsgrav fra Thorup i Syd­ vestjylland.1) Bemærkelsesværdigt er det, at ogsaa ved Hvide- gaardsfundet en Del af de Sager, som har været Amuletter, sikkert er Dele af en Fugls Maveindhold. — I denne Sammenhæng er den største Interesse selvsagt den, at man ved de brændte Ben fra Lig- baalet har lagt de Amuletter, der maa have været den Dødes egne i egentligste Forstand, og at man har lagt dem i Graven hos ham, uanset den Tilstandsændring, som Ligbrændingen dog umiddel­ bart set skulde synes at forudsætte. Gammel Tro virker videre trods de ydre Skikkes Skiften. 0 Hvidegaardsfundet: Annaler for nord. Oldk., 1848, S. 336; Thorup: Aarbøger for nord. Oldk. 1915, S. 129.

Made with