LigbrændingensHistorieDanmark_1931

34 hvoraf Strubehovedet forefandtes. Dette gælder især de smaa »Rallesten«. »Det er maaske »de vises Sten« som »Visdommens Fugl« har maattet yde. Ogsaa Levningerne af Brud og Pindsvin ser nærmest ud til at skrive sig fra Ravne- eller Rovfuglemaver. Vel bæ rer Pindsvineknoglerne Vidnesbyrd om, »at de er kunstigt løste i Hælleddet, men deraf følger ikke, at de er afskaarne af selve Dy­ re t; de kan være fundne i en Fugl emave, sammenhængende med en Del af Underbenet, som man har fjerne t; paa højre Mellem­ fodsben findes en ætset Flade, som vel kunde skyldes en Sygdom, hvoraf nogle af Fodens Knogler tydeligt nok h a r lidt, men dog mere m inder om den Ætsning af Mavesaften, hvoraf Knogler fra Fuglemaver meget ofte bæ rer Spor.« Ogsaa paa Knoglerne af B ru­ den findes lignende Spor, der snarest stammer fra Æ tsning af Mavesaft. Det tilfældige Udvalg af Skeletdele af Pindsvin og Brud leder stærkt hen imod at tænke sig Knoglerne som stammende fra Rovdyrmaver. Det samlede Indhold af Smaasager i Daasen fra Maglehøj kan vanskelig tolkes paa anden Maade end som en Samling Amuletter. Til adskillige af de Genstande, som fandtes i Daasen, knytter sig »overtroiske« Forestillinger, som ha r levet til op mod vor egen Tid. Lossens Kløer var endnu ca. 1870 i Sverige, hvor Lossen har levet længere end hos os, benyttet som Lægemiddel, især mod Lig­ fald, anvendt saaledes, at Rodenden blev revet til Pulver og ind ­ taget som Medicin, medens den øvrige Del blev baaret om Halsen som Amulet. Ogsaa fra Sydsjælland kendes noget tilsvarende, idet Kløer af forvildede Katte ha r været anvendte paa lignende Maade. — Meget omfattende er det Kapitel af Overtroen, der knytter sig til Slanger. Og ganske særlig Interesse knytter sig til R