LigbrændingensHistorieDanmark_1931

31 dens det Forhold, at den dog var dækket af en stor Høj, viser tilbage til ældre Tid. Over selve Kisten laa et ca. 20 cm tykt Lag af Sand og Grus, og derover et Lag af Bændeltang i betydelig Mængde, sam­ mentrykket til et tæ t og fast Lag af en større Stendynge, der som en skærmende Kappe laa henover det hele. Derover laa saa Højens Jordmasse. Stenkistens Indre viste sig jo rd frit; Bunden var dannet af flade Sten, nederst i et tæ t og fast Lag med jævn Overflade, der efter Beretningen har været kulsværtet (hvilket dog vistnok er en fejl Iagttagelse), derover endnu et Lag Sten, hvorpaa de brændte Ben nu hvilede. Disse laa altsaa frit synlige, da Dækket afløftedes, spredte i et

tæ t Lag over hele Rum­ met. Som det i denne Gravskiks ældre F aser ofte ses, var de rensede efter den i dette Tilfælde stærke Forbrænding. — Over og under dem laa der Fnug af næsten gan­ ske opløst Uldt(/>j, over dem tillige nogle smaa

Fig. 5. Daase af Bronze. Maglehøj.

Stykker Lindebast. Enkelte smaa Stykker Trækul, af Eg og Fyr, laa mellem Benstykkerne og kan vel stamme fra Ligbaalet.1) Oven paa de brændte Ben laa: Et saakaldt »Hængekar« af Bronze, Fig. 5. Snarere kunde det kaldes en Daase, med spids Bund og et fladt Laag, der var fastholdt til Underdelen ved en Træpind af en ikke bestemmelig Træsort. Daasen er paa Undersiden dybt støbt med et smukt, stjerneformet Ornament, der med al Sikkerhed tillader at henføre den til den ældre Bronzealders sidste, sjette Periode (efter Sophus Muller, Aarbøger, 1909). Daasen er stærkt slidt, saaledes at det ligger nær ‘) Om Arten af det Træ, og om Spørgsmaalet, om man hertil har valgt særlige Træsorter, foreligger meget lidt. I et utvivlsomt Ligbaal, fremdraget ved Toftum i Thy, var anvendt Lind, der nu ikke findes paa de Kanter.