LigbrændingensHistorieDanmark_1931

30 Højen, ligeledes efter almindelig Sædvane, været omsat med en Kreds af store Sten. Disse var dog i 1888 fuldstændig borttagne. Ogsaa paa anden Maade havde Højen lid t Overlast, — bl. a. var der i Toppen en større Fordybning efter en tidligere begyndt Ud­ gravning, og Højfoden var beskadiget. Det var ikke længere noget Mindesmærke, der egnede sig til Fredlysning, medens det, der var tilbage, syntes at være lovende for en Undersøgelse, som Vilh. Boye foretog for Nationalmuseet. Saaledes foreligger der gode Oplys­ ninger om alle Enkeltheder.1) Med et Tværmaal af 19—20 m ha r »Maglehøj« haft en betyde­ lig Højde, ved Undersøgelsen endnu godt 4 m. Den ha r altsaa sva­ ret godt til sit Navn, »Storehøj«, og om end Jordfylden, hvoraf den var dannet, viste visse Ejendommeligheder, synes der ikke at være Grund til at tro, at den ikke skulde være paaført i een »Støbning«. Den bestod navnlig af 2 forskellige Jordarter, der dog sandsynlig­ vis begge stammer fra de nærmere Omgivelser, hovedsageligt Over­ fladejord. Under Fylden viste sig Undergrunden, øverst et tyndt Lag sandblandet Ler, derunder fin t Bakkesand. Som det ofte har vist sig at være Tilfældet, var Højen bygget paa en lille Knold i Terræne t; herved sparedes Arbejde; man fik et anseeligere Mindes­ mærke uden at Arbejdet forøgedes. Sædvanligt ligger Bronze­ alderens Grave fra ældre Tider enten paa den gamle Muldjords­ overflade, eller paa selve Undergrunden, saaledes at blot Muld­ laget er fjernet. I dette Tilfælde fandtes derimod hele det egentlige Gravanlæg nedgravet i Undergrunden, hvis Overside flugtede med det øverste af Sidestenene i den Stenkiste, hvoraf Graven var dannet. Denne Stenkiste var af aflang Form, med Længderetning N-S, indvendig 0,63 X 0,39 m, med en Dybde af 0,5 m, sat af 4 flade Sidesten, én i hver Side, og med en bred, flad Sten til Dække. Efter sin ringe Størrelse tilhører den altsaa afgjort »Brændealderen«, me­ 1) Meddelte af Yilh. Boye i Aarbøger fra nordisk Oldkyndighed, 1889; jvf. Herluf Winge, Medd. fra Naturhist. Foren., 1904.