LigbrændingensHistorieDanmark_1931

21 Egebul og udhule de 2 Halvdele, til Underdel og Dække. Bulkisten stilles paa et Stentæppe paa det Sted, hvor Gravhøjen skal være, omgives i Reglen med Sten og dækkes med Stenkappe, hvortil i de omhyggeligst udførte Anlæg kommer et tæ t Lerlag. Over det hele bygges Højen. I de Tilfælde, hvor denne Gravform er udført om­ hyggeligst, er Bulkisten velbevaret og liar ved de ligeledes bevarede Gravudstyr givet Oplysninger af fremragende Værdi, »Egekiste- fundene«, hvoraf det sidst fremkomne, Egtvedgraven, især fordi den optoges under ualmindelig gunstige Forhold, er blevet særlig betydningsfuld. Dragten, Kar af Træ og Bark kendes næsten ude­ lukkende fra disse Fund. Ogsaa Træ- og Barkkarrene har inde­ holdt Fødevarer, og at dette at medgive Fødevarer er et Led i Forestillinger om den Dødes Krav, som havde større Rækkevidde, fremgaar, for at nævne et særligt karakteristisk Enkelttræk, af at ogsaa en Feltstol en Gang fandt Plads i det snævre Rum i Ege­ kisten. Som nævnt, er Kisten af Træ det almindeligst anvendte Gemme for den Døde, men i de allerfleste Tilfælde mangler det svære Lerdække, og Kisten har da ikke kunnet modstaa Opløs­ ningen; den dækkende Stenhob faldt sammen, og ofte knustes derved Oldsagerne, ligesom de mere forgængelige gik til Grunde. I den fuldeUdstyrelse er der ingen væsentlig Forskel paa Udsty­ relsen ved de 2 Gravformer, ligesom de begge er primære og begge dækkes af en Høj. En tilsyneladende lille Ejendommelighed er ofte iagttaget: Jorden til Højen er overvejende Muldjord, medens Stenalderen som Regel har taget Jorden saa dybt ned, at Muld­ jorden frem træder stærkt blandet med LTndergrundsjord. Naar det i ældre L itteratur er anført, at Fylden undertiden kan ses taget paa et enkelt Sted i Nærheden af Højen, hvor der nu ses en For­ dybning, er det en lignende Tro som den, at Stenalderen skulde have gravlagt sine Døde i siddende Stilling; begge beror paa Fejl­ iagttagelser. Det her fremførte er det naturligt at kende som Forudsæt­ ninger til en alt Fald begyndende Forstaaelse af visse Forhold hos den Befolkning, som fra Legemsgraven gik over til Anvendelse af