LigbrændingensHistorieDanmark_1931

19 de vel kendte megalitiske Grave, der præger den gamle østdanske Stenalderkultur, og særligt i Jættestuer. Men disse Brandgrave ligger i alle vel oplyste Tilfælde sekundært, foroven i Jættestuen, og er oftest ved Jordlag skilte fra Stenaldergravene; de ledsagende Oldsager viser, at det i de allerfleste Tilfælde endda drejer sig om Grave fra en forholdsvis sen Del af Bronzealderen. Der er in tet­ steds set nogen Tilknytning til Stenalderen udover selve dette, at man til Anbringelse af de brændte Ben har valgt et fra Fortiden arvet Mindesmærke. Der maa i Reglen ligge Aarhundreder mellem Stenalderens sidste Anvendelse af Gravstuen og Bronzealders- Brandgraven. Det er den almindelige Antagelse, at Bronzealderens Indtræden ikke er sket i Forbindelse med Indvandring af nye Folkeelementer i større Omfang: Kendskabet til Metallet er kommet ved »K u ltu r­ spredning«. Til en vis Grad er der dog ved den nye Tidsalder sket et ikke uvigtigt Brud med Fortiden. I den allerstørste Del af Dan­ mark var det endnu ved Stenalderens Slutning den almindelige Skik at benytte større eller mindre Stenbygninger som Fælles- Gravanlæg. Dette gælder Øerne og det østre Jylland, samt visse Limfjordsegne, sporadisk ogsaa i andre Dele af Jylland. I Midt­ og Sydjylland kendes derimod udelukkende Enkeltgraven anlagt under en dækkende Jordhøj. Vel var Brugen af Fællesgraven i nogen Vaklen. Men det er dog værd at understrege, at der fra vor ældre Bronzealder ikke kendes noget til Fortsættelse af Benyttel­ sen af Dysser, Jæ ttestuer eller Hellekister; Bronzealderen kender udelukkende Enkeltgrave, og som almindelig Regel gælder, at den tidlige Bronzealder ogsaa derved betegner sig som noget særegent, at Gravanlæget er primært, lagt fra nyt af, paa eller lidt sænket i Jordfladen. Og saa indtræder med det samme den for Bronze­ alderen ejendommelige Forkærlighed for at vælge en høj, eller dog forholdsvis høj Plads i Terrænet. Det tør maaske ogsaa anføres, at der i alt Fald foreligger eet Tilfælde, som vidner om fjendtligt Forhold mellem Mænd fra den gamle og den nye Tid. I en Helle­ kiste fra Stenalderens Slutningstid ved Over Vindinge, Sydsjæl