LigbrændingensHistorieDanmark_1931

18 kun at omfatte Røgelse- og Drikofre. Heri viser sig den vel kendte romerske Konservatisme. Som det senere vil ses, viser der sig i Norden efterhaanden Bortfald af det fra Legems­ graven tilvante, i hvert Fald i Gravens Udstyr og Dødsgavens Omfang. Sikkert er Ligbrændingsskikken naaet frem til Norden sydfra, og det er vel rimeligst, at det direkte eller indirekte er sket med Italien som fjernere Forbillede. Med Hellas var Nordens direkte Forbindelse saare ringe, og de Lande, der for os var Mellemled, havde ulige stærkere Forhold til Italien i de Tider, hvorom det her drejer sig. Bevægelsen er dog lier som paa saa mange Om- raader ikke ensrettet. De første Tilfæ lde af Ligbrænding i Norden ligger saa langt tilbage, at de er næsten samtidige med Italiens. Men de staar som de sjældne Undtagelser, for hvilke der sand­ synligvis maa søges en særlig Begrundelse. De tilhø rer udeluk ­ kende Bronzealderen, er altsaa senere end denne Tidsalders Be­ gyndelse ved ca. 1500 f. Kr. Fra Stenalderen er Skikken ubekendt. I det sydlige Mellemeuropa kendes den derimod allerede fra Sten­ alder, og dette h a r sin særlige Interesse, idet det viser, at den har bredt sig hurtigere end de øvrige Kulturelementer, med hvilke den ellers fremkommer. Dette er saaledes Tilfæ ldet i Frank rig ; frem ­ deles i Østgalicien og Bukowina, samt Sydrusland, hvor dog Kend­ skabet lettere kan være kommet fra de græske Kolonier ved Sorte­ havet. I Frankrig findes den ikke sjælden i de store Stengrave, som nærmest svarer til vore Jæ ttestuer, med Brandgrave, der efter de foreliggende Oplysninger virkelig synes at være fra Stenalderen. — At der i Lande, hvortil Brændingssædvanen var trængt frem, kunde ske Tilbageslag, saaledes at man atter optog Brug af Legems- gravlægning, uden at Motiveringen er kendelig, h a r ligeledes sin Interesse for vore Forhold, hvor det tydeligere kan ses, hvorpaa Omvekslingen beroede. Men i Danmark tilhø rer altsaa Ligbrændingen udelukkende Bronzealderen og de senere Tidsafsnit. Vel er der ogsaa hos os ikke helt sjældent fundet Brandgrave i Storstensgrave fra Stenalderen,