LigbrændingensHistorieDanmark_1931

17 i Enkebrændingen. Hvorledes denne Udvikling i det enkelte er gaaet for sig, er hidtil ikke oplyst. Men ret hurtigt er Ligbrændingsskikken naaet til Italien. Ogsaa her er Legemsgraven det oprindelige. Ligbrændingen forekommer ret sent i Bronzealderen, henimod Jernalderens Begyndelse, der med Rimelighed sættes til ca. Aar 1000 f. Kr., altsaa allerede her med et Par Aarhundreders Tøven. Her som anden Steds frem­ træder Ligbrændingen sammen med et vist Kulturfrem skridt, en fyldigere materiel Kulturudvikling. Der kan ikke ved denne Lejlighed blive Anledning til at følge Gravskikkenes Udvikling i det enkelte i Italien i forhistorisk og tidlig historisk Tid. I den »klassiske« Periode, Aarhundrederne nærmest før og efter vor Tidsregnings Begyndelse, ses de 2 Arter af Gravskik jævnsides, og der synes overhovedet ikke at kunne vises nogen religiøs Baggrund for Brugen af den ene eller den anden Sædvane. Af de fremtrædende Slægter fulgte nogle den ene, andre den anden Skik. Aarsagen dertil taber sig i fjernere Fortid; men det ha r sin Interesse at se, at ogsaa i Italien bevarede Mindet om Legemsgravlægningen som den oprindelige Skik sig med stor Tydelighed gennem de ledsagende Ceremonier, navnlig den mær­ kelige Procession, som fulgte den Døde, og hvori ogsaa Forfæd­ rene, Slægtens Aner, deltog, repræsenterede af Mænd, som bar Masker med deres Ansigtstræk. Ligtalen blev holdt paa Forum, og derfra førtes Liget til Gravstedet eller til Stedet, hvor Baalfærden skulde foregaa. Baalet kunde i visse Tilfælde rejses paa selve det Sted,hvor senere Graven skulde være. Oftest samles dog efter Baal­ færden de brændte Ben, renses og nedsættes i en Beholder, ofte af Metal, der i Almindelighed føres til Familiens Gravsted, eller i de særlige Tilfælde nedsættes i Brandgruben, hvorefter der tues Høj derover eller bygges Gravmæle. Medens det er en forstaaelig, men lidet betydende Sædvane, at der ved de riges Baalfærd anvendes kostbare Træsorter, er det af større Interesse, at den gamle Sædvane at bringe Dødeofre ikke uddøde, selv om den ved Ligbrændingen savnede Motivering; den ændredes dog ofte til