LigbrændingensHistorieDanmark_1931

197 Ugglum, Statens historiska Museum. 28) Københavns Amts Aarbog 1921, 69. 20) Natio­ nalmuseets Beretning 1913. 30) Villads Christensen i »Vestre Kirkegaard 1870—1920« (citeres V. K.) 5. V 4) Fri Omskrivning af Robert II’s Salme (Salmebog 306), hvis Slutningsvers giver et Strejf af den tidlige Middelalders Kirkegaardssyn. 2) jfr. Eldioff, og følgende Note 20. s) Lacroix 528—29. 4) Durand VII 22 ff. s) Ruland 176. 6) M. S. L. 202, 157; 213, 430. 7) Durand I 8 . 8) Johs. Tholles ovenfor nævnte Oversigt (citeres Tholle) 2. 9) Harduin VI 1064 C. 10) Catholic Encyclopedia III 506 ff. 41) Ruland 176. 12) Schilling II 952. 13) Schilling I 307. 14) C. j. c. c. XIII. q. II. 1B) Monum. Genn. Script, rer. Carol. I. lfi) E. Pontoppidan: Marmora danica I 259. 17) Aarbøger 1897, 225 ff. 1S) Norges gamle Love I 344. 19) Viollet-le-Duc: Dictionnaire raisonné de l’Architecture française (1854), Artikel: Ossuaire. 20) H. N. Rosenkjær i Hist. Med­ delelser om København II, 49—50. 21) Aarbøger 1897, 239 . 22) Ekhoff 150. 23) Med­ delelser om Grønland 1924. 24) Alexander III’s Brev af 1180, Schilling II 950. 25) Innocens III’s Brev af 1210, Schilling II 949 . 20) N. P. Larsen: Begravelsespladser i Sorø (1908, citeres N. P. Larsen) 13. 27) Ekhoff 130. 28) J. B. Løffler: Esrom Kloster 9 ff. 20) Bonifacius VIII’s Brev af 1298, Schilling I 307, omtaler sammen­ hængende Kirkegaarde, adskilte ved Mure med Gennemgangsdøre. 30) Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det 16. Aarh. (4. Udg. citeres T.-L.) XIV 260. 31) C. Reimer: Nordfynsk Bondeliv. 32) Peder Palladius’ og Jacob Madsens Visitatsbøger anfører adskil­ lige træbevoksede Kirkegaarde. 33) J. Lind: Om Lægeplanter i danske Klosterhaver og Klosterbøger (1918). 34) Skikken: at rejse Kors paa Enkeltgrave lader sig ikke tids­ fæste nøjere, men den maa have slaaet god Rod, siden Peder Palladius ivrer saa kraftigt mod den som papistisk Uryd. 35) Catholic Encyclopedia III 507. 36) Forordn, af 1594 i H. F. Rørdam: Danske Kirkelove (I — III, 1883 — 89, citeres Rørdam) II 517 — 18. 37) Lacroix 536 ff. 38) Hugo Matthiessen: Torv og Hærstræde (1922, citeres Matthiessen) 72 ff er Hovedkilden til følgende Skildring. 39) Sach: Schleswig 169. 40) Nye danske Magazin II 271. 41) V. Heise: Diplomatarium Vibergense 90. 42) P. Rhode: Samlinger til de danske Øer Laaland og Falsters Beskrivelse II, 9. 43) Kirke­ historiske Samlinger IV. 44) R. Mejborg: Jonas Stolts Optegnelser (1890) 120 f. 45) Sv. Grundtvig: Gamle danske Folkeviser 4, 27. 4G) Erik Arup: Danmarkshistorie II 39. 47) O. Nielsen: København II. 50) Matthiessen 72. VI x) Hans Christensen Stheens Salme danner en mærkelig Modsætning til hans Tids Syn paa Gravenes Forhold. 2) Luthers Werke 26, 63. 3) samme 28, 169. 4) samme 28, 176. 5) Luthers Briefe 4, 212. 6) jfr. Side 107. 7) Rørdam I 85. 8) Saml. til jydsk Historie og Topografi II 156. 9) Nationalsynoden i Antvorskov 1546 Rørdam I 256—57. 10) Kirkehistoriske Saml. IV 476. 41) Rørdam II 41—42. 12) Hiibertz: Aktstykker til Aarhus Hist. II 325. 13) Danske Lov 2—22—40. 14) P. Syvs Kæmpe­ viser 703. 15) Kalkars Ordbog Artikel »Sjæleringning«. 16) Rørdam III 393. 17) ibd. 18) Troels-Lunds skarpe Fremhævelse af Ligkisteskikkens Nybrud, XIV 133 ff, fore­ kommer overdreven, eftersom Udviklingen maa formodes at være gaaet for sig allerede i Middelalderen, hvor Kister i hvert Fald har været brugt. 19) E. Tang Kristensen: Det jydske Almueliv IV 87. 20) Rørdam II 258—60. 21) Københavns Diplomatarium I 471. 22) T. L. XIV 83. 23) Suhms Samlinger I 2 , 174. 24) T. L. XIV 80. 25) Kancelliets