LigbrændingensHistorieDanmark_1931

16 dens Kravet om Overholdelse af Slægtens Sædvane vil være over­ vejende. Men det samme gælder ogsaa i videre Ringe. Paa den store Gravplads ved Dipylon, ved Athen, med Grave fra 7.— 5 Aå rhun ­ drede, er Legemsgraven almindelig, og selv her, ved Byens Grav­ plads, bevares ældgamle Forestillinger længe i Skik og Brug, saa- ledes ogsaa Kravet, at de efterlevende er skyldige til paa visse Tider at bringe Ofre af Fødevarer til de Døde, dette ogsaa, naar Graven var Brandgrav, der kun rummede de brænd te Benrester fra Baalet, gemte i Karret af Bronze eller Ler, undertiden i saa ligefrem en Form, at man i Graven anbragte et stort Lerkar, hvis Bund var slaaet ud : Drikken kunde saaledes ligefrem gives ned til den Døde. Senere, da dette dog føltes som for mærkværdigt, skete den Fo r­ skydning, at der over Graven anbragte en Bautasten, Stele, og man tænkte sig, at Sjælen tog Bolig i denne; den bekranses af de efte r­ levende, og der bringes Ofre. — Paa Øen Thera sejrede Ligbræn­ dingen helt, paa Kreta i det væsentlige, men i Argolis fastholdt man Brugen af Legemsgraven. Til Børn benyttedes denne Skik overhovedet almindeligt. Naar der her er ta lt saa forholdsvis udførligt om Ligbrændin­ gens første Former i Hellas, ligger det naturlig t begrundet i, at Grækenland er det Sted i Europa, hvor Ligbrændingen tidligst optræder, og hvor Overgangsforholdene er fyldigst belyste. Det maa derhos antages, at Tanken, Idéen, her h a r spillet den største Rolle, og at Udformningen he r er blevet bestemmende for videre Kredse i den almindelige Kulturudvikling. Gennem Mellemled gælder dette ogsaa for Norden. Det vil i det efterfølgende ses, at samme, ensrettede Tankegang kny tter ogsaa de fjerne nordiske Lande til den græske Oldtid. Yi er i samme Kulturbølge. Men det varede længe, før Bølgen naaede til os. Vejen gik uden al Tvivl over Italien. I Hovedsagen fastholdt hele det forasiatiske og ægyptiske Kulturomraade Legejnsgraven, med faa og let forklarlige Undtagelser. Kun hos Indoeuropæerne i Indien er, som det er vel kendt, Ligbrændingsskikken trængt igen­ nem, med Bevarelse af Offerskikken, og har sin sidste Udløber