LigbrændingensHistorieDanmark_1931

194

NOTER OG HENVISNINGER Litteraturen vedrørende Danmarks Gravforholds Udvikling i kristen Tid er lidet omfattende. Af samlede Fremstillinger foreligger kun Havearkitekt Johs. Tholles smukke, men knappe Oversigt »Den danske Begravelsesplads’ historiske Udvikling« (»Havekunst« 1925), hvis Forfatter naturligt nok lægger større Vægt paa gartneriske Synspunkter end paa en Udredning af ledende Idéer i Kirkens og senere det verds­ lige Samfunds Gravrøgt. Enkelte Tidsrums Gravforhold er behandlet bl. a. af J. Korne- rup, J. B. Løffler, Troels-Lund, Villads Christensen, Hugo Matthiessen og Poul Nør- lund i nedenfor anførte Skrifter; desuden forekommer der i vor arkæologiske, topografiske, kulturhistoriske og kirkehistoriske Litteratur talrige Oplysninger om Grav­ forhold, men sjældent i større Sammenhæng. Om den kristne Gravkults almeneuropæ­ iske Udvikling foreligger en stor Litteratur; heraf er benyttet L. Ruland: Geschichte der kirchlichen Leichenfeier (1901) og W. Thiimmel: Die Versagung der kirchlichen Bestattungsfeier (1902), begge skrevet ud fra strengt ortodokse, henholdsvis katolske og lutherske, Synspunkter. J. P. Jacobsen naaede ikke at fortsætte sit fremragende Værk »Manes« I—III (1914—20) med en Skildring af tidlig dansk Folkereligiøsitet (jfr. III, Forordets anden Side), men dets Belysning af den kristne Gravkulturs Overgang fra Antiken til den nykristnede Gallien har ført til nærværende Fremstillings For­ modning om beslægtede Forudsætninger for vor første, kristne Gravrøgt. Min Frem­ stilling bygger, foruden paa ovennævnte Værker, saa vidt muligt paa primære Kilder, med Udeladelse af de mange Gentagelser, idet den kun tilsigteri Hovedtræk at give vor Gravrøgts Forudsætninger og ledende Grundtanker; nogen kulturhistorisk Skildring, ud over den m est fornødne, er der ikke lagt Vægt paa. I *) Samtidige kristne og hedenske Begravelser har bl. a. fundet Sted i Rhin- egnene paa de romerske Standlejres Begravelsespladser, se F. X. Kraus: Real-En- cyklopädie der christlichen Alterthiimer (1882—86, citeres K: R.-E.) I 309 b ff. 2) Hvorledes og hvor sent Opstandelseslæren har udviklet sig, fremgaar bl. a. af O. Rydberg-Hansen: Opstanden fra de døde (1911). 3) Ægyptisk Gravskik, saaledes som den bl. a. skildres i A. Ermann (H. Ranke): Ägypten und ägyptisches Leben (1923), har ingen direkte Forbindelse med den kristne, men over Jødedommen, jfr. P. Lacroix: Vie militaire et religieuse au moyen age (1873, citeres Lacroix) 498, og den ægyptiske Oldkirke, jfr. Note 24, kan Dele af dens Teknik være indgaaet i kri­ sten Gravskik. 4) Jordpaakastelsens hedenske Oprindelse er paapeget af flere For­ skere, paa Dansk tidligst i G. A. Baden: Den religiøse Jordpaakastelses Ord (1835), senest af P. Severinsen i Teologisk Tidsskrift 1928. 5) Iwan Müller: Handbuch der klassische Altertumswissenschaft (citeres Iwan Müller: Handbuch) 4, II, 2, 482 ff. 6) Iwan Müller: Handbuch 4, II, 2, 487. 7) Cicero: de legibus 22, Plinius: historia natu­ ralis VII 54. 8) Cicero: II 23. 9) Plinius VII 54. 10) Iwan Müller: Handbuch 4, II, 2, 491 ff. Tacitus: Annales XVI, 6. 12) Macrobius: Satumalia VII, 7,5. 13) Ma­ nes I 73. 14) L. Bergmann: Kirkehistorie I (1918) 65, Note 2. 15) K: R.-E. II 107. 18) 1. Mosebog 50, 2. l7) Jobs Bog 14, 10 ff.; 19, 25 ff; 33, 24 ff. 18) Makkabæernes 2. Bog 12, 46. lfl) Migne: Patrologiæ cursus completus seu Bibliotheca sanctorum patrum, Series Latina 40, 595 (Udgavens latinske Række citeres: M. S. L., dens græske: M.