LigbrændingensHistorieDanmark_1931

193 Præg; i Inddeling, Beplantning og Helliedsvirkning ligger de som den mest historisk betonede af vore Kirkegaardstyper. Ved Aarhundredets Midte havde vore Kirkegaarde da naaet den Udvikling, hvis Forhold endnu bestaar, omend forbedret og forskønnet i flere Henseender. I Hovedstaden, det toneangivende

J. V. Sonne: En Ligfærd. Motiv fra Nordsjælland 1859. (Fotografi. Dansk Folkemindesamling.)

Sted ogsaa for Kirkegaardsforholdene, blev enhver indenbys Be­ gravelse forbudt fra Maj 1851, og da Koleraepidemien i 1853 havde ført adskillige Smittelig ud paa Christianshavns Kirkegaarde, blev disse ogsaa nedlagt i selve Koleraaaret. Det store Skel i vore Kirkegaardes Historie, ved hvilket her skal standses, sattes, da alle Begravelsesforhold ved Forordningen af 1860 underlagdes Magi­ stratens verdslige Styre.

*