LigbrændingensHistorieDanmark_1931

192 for sømmelig Orden paa Kirkegaarden, alt under Biskopernes Tilsyn,80) viste sig lidt for ofte mere interesseret i Udbyttet af Kirkegaardens Græs og Træer end i Gravens Røgt. I 1815 fik en Kirkeejer Lov til at lade sin Kirkegaards Græs afskære, Kancelliet tilføjede: for at forhindre, at Tidsler og lignende saaede deres Frø til Vansir for Kirkegaarden, men bød ogsaa, at Gravene ikke maatte beskadiges.81) Aaret efter maatte Kancelliet minde andre Ejere om, at Træerne paa deres Kirkegaarde ikke var deres, men K ir­ kens Ejendom.82) Forholdene paa Landsbykirkegaardene var allerede i Slutningen af 1820’erne saa faretruende, at Stiftamtmændene og Biskopperne fik Anmodning til at give rette Vedkommende Tilhold om, at Grave ved Kirkens Mure eller Ringmuren skulde kastes i saa stor Afstand, at Murene ikke tog Skade.83) Vanskeligheden ved at skaffe Kirkegaardene tilstrækkelig store Udvidelser til at slige Skavanker kunde undgaas laa i den gamle Brydning mellem K irke­ ejerne og Kirkefolket om Pligtarbejdet ved Hovedreparationer.84) Medens Kirkeejeren havde Pligt til at udvide Kirkegaarden eller skaffe ny Gravplads andetsteds,80) var det vel Beboernes Pligt at besørge Sløjfningen og Fyldens Bortførsel fra Kirkegaarden, men ikke Planeringen og Tilplantningen.86) I Løbet af 1840’erne maa der dog være vokset en Samstemning frem mellem de to stridende Parter om Kirkegaardens Røgt. 1846 ansattes den første Kirke- gaardsbetjent ved en Landsbykirkegaard,87) og samme Aar frem ­ satte en jysk Proprietæ r og Kirkeejer selv Ønsket om at maatte lade sine tre Kirkegaarde forskønne.88) Det synes da ogsaa som om de henved femogtyve Udvidelser af Landsbykirkegaarde, der fandt Sted i 1850’erne, foregik efter gensidigt samstemmende Ønsker, i det mindste vides der intet om Strid. I 1859 fik Gravstedejerne Ret til at anbringe Kranse — Skikken var da ret ny, idet den først blev almindelig o. 184089) — Trækors, Tavler og lignende Mindes­ mærker paa Gravene uden Erlæggelse af nogen Afgift derfor.90) Siden da har Landsbykirkegaardene bevaret deres uregelmæssige