LigbrændingensHistorieDanmark_1931

186 Mænd. Alle Vegne skulde der hist og he r findes Bænke, hvor Gravvandrerne kunde hvile; men alt væmmeligt Æderi, al vild og fjasende Musik skulde forbydes. Ben grelle Modsætning mellem den stramme, nægterne Kirke- gaardsplan og den romantiske Mindelund, som Rahbek her havde ridset op, var typisk for Tidens stærkt afvigende Opfattelser af Kirkegaarden es æstetiske Tarv, saaledes ogsaa for den Strid om Havemotivets Indførelse paa Kirkegaarden, som stod paa under Udvidelsen af Assistens Kirkegaard — men for de æstetiske In te r­ esser synes man at have glemt de sanitære Krav, der maatte stilles. Paa den gamle Kirkegaard havde Graverne maattet kæmpe med Vandet,, der trængte ind i Gravene under Gravningen, og Gra­ verne kunde kun give den Trost. at den udsete Plads til K irke­ gaardenes Udvidelse ikke var bedre egnet, eftersom den laa endnu lavere. Denne alvorlige Skavank hævedes først nogenledes ved Forstædernes. Kloakering. I 1804 var den gamle Assisten skirke- gaard ved at blive overfyldt, og den blev derfor udvidet med et seks Gange saa stort Areal indtil Jagtvejen. Under Drøftelsen af Anlægsplanen fremsatte Lægen og Arkitekten, Professor Jens Bang et Forslag, re t i Rahbdcs Aanå omend mere nøgternt, om at anlægge Kirkegaarden som en Have med krumme Gange, mellem hvilke Græsset skulde gro i en jævn Flade uden Gravhøje; langs Kirkegaardsmuren skulde opføres Mausoleer. Men trods Planens utvivlsomme Skønhedsværdier vandt den ikke tilstrækkelig T il­ slutning. i Stedet for gennemførtes Stadskonduktør Rawerts Plan, hvorefter Kirkegaarden ved snorlige Alléer af højstammede Træer deltes i Kupeer uden Beplantning,34) i Hovedtræk saaledes som den mi bestaaende, Hermed havde Kirkegravene og de nedlagte indenbys Kirkegaarde i København faaet en rummelig Afløsning, og i Løbet af de følgende Aartier jordedes saa F lertallet af Hoved­ stadens døde herude, blandt de første selve den udenbys Kirke- gaards Fjende Johan d em en s Tode, som. er begravet ved Over­ gangen mellem, det gamle og det nye Kirkegaardsareal. Men naar Reglementet5"11 bod. at de døde skulde jordes »uden Forskel af