LigbrændingensHistorieDanmark_1931

184 Fæste paa Gravsteder eller at give Tilladelse til at udlægge Lig­ sten paa Gravene paa de indenbys K irkegaarde; ældre Begravel­ sesbreve maatte kun fornyes i de Tilfælde, hvor den gamle Ad­ komst udtrykkelig hjemlede Ejeren Fornyelsesret. Senere afholdt Kancelliet Magistraten fra at lade Nikolaj Kirkegaards aahne Side indhegne,50) idet det var Hensigten at nedlægge de gamle K irke­ gaarde helt. Efter Nikolaj Kirkes Brand 1795 besluttedes det ikke at genopføre Kirken, og i 1800 ophørte Begravelserne paa den om­ liggende Kirkegaard, som derefter henlaa i malerisk Uføre med sine Slagter- og Marskandiserboder (se Billedet) mellem Brolæg­ ningsvæsenets Oplag af Brosten, indtil Pladsen i Midten af 184(Terne fik den Ordning med Slagterboderne, som bestod indtil 1917. Vor Frue Kirkegaard blev nedlagt 1811, da Pladsen skulde bruges til Byggeplads under Genopførelsen af K irken ; men sit nuværende Udseende fik Pladsen først i 1853.51) Medens Striden om Kirkegravenes Afskaffelse og den begyn­ dende Nedlæggelse af de ældste indenbys Kirkegaarde stod paa, var Assistens Kirkegaarden paa Nørrebro vokset til at være Hoved­ stadens vigtigste Kirkegaard, rede til at afløse begge A rter af gamle Begravelsespladser. Siden Etatsraad Augustin var blevet jordet derude i 1785, var Kirkegaardens Anseelse steget betydeligt, saaledes at Digteren Frederik Høegh-Guldberg i 1796 i et Digt52) kunde mindes adskillige kendte Mænd, der hvilede paa de fattiges Kirkegaard. Men naar samme Digt til Motto havde et lille Vers: »Byens Larm og Mængdens vilde Glæder, — Inden disse Mures Eensombed, — Ei forstyrre Vandreren, der græder — Ved den Ædles tause Hvilested«, turde Mottoet være en dristig, digterisk Frihed, siden Rahbek53) faa Aar efter kunde fortæ lle om, hvor­ ledes Folk laa mellem Gravene med Mad og Drikke, medens de rundtom fordelte Musikanter spillede den ene Drikkevise efter den anden. Trods mange smukke Monumenter og smukt omplantede Grave, fandt Rahbek Kirkegaardens Helhedsvirkning ubehagelig: »Mængden af Træerne ere ordnede i stive Rader, der begynde ved Indgangsportene og ende ved den ligeoverfor staaende Muur. I