LigbrændingensHistorieDanmark_1931

183 fremtidig benyttes til Begravelser, med mindre Liget forinden var balsameret under en Læges Tilsyn eller havde henstaaet i to Aar i et Kapel. Det paalagdes Kirkernes Foresatte straks at indlede Forhandlinger med Ejerne af Kirkegravstederne for at formaa dem til at afstaa Brugsretten for Fremtiden mod at faa en »beqvem« Plads paa K irkegaarden til Familiegravsted som Vederlag; men vilde Gravstedejerne ikke afstaa deres Ret, var Brugsretten ogsaa fremtidig deres, omend med forannævnte Indskrænkninger. Til Brug ved den toaars Bisættelse skulde der indrettes passende Ka­ peller ved K irkerne, men med saaledes bevarede Indgange, at Lig­ stanken ikke kunde trænge fra Kapellet ind i K irken; hvor intet Kapel kunde indrettes ved K irken, skulde der enten skaffes Plads i en anden Kirkes Kapel eller opføres et Kapel ude paa Kirke- gaarden. Endelig skulde vedkommende Foresatte sørge for, at en­ hver Købstadskirke, som ikke i Forvejen havde en udenbys Kirke- gaard, senest inden 2 Aars Forløb fik en passende Plads dertil, til­ strækkelig stor til Menighedens Folkemængde; disse nye Kirke- gaarde skulde, efter at være indrettet til Brug, højtideligt indvies af Sognepræsten ved en passende Tale. Forordningen af 1805 betegnede ikke alene en brat og fu ld­ stændig Sejr for den ene af det foregaaende Aarhundredes om­ stridte Reformplaner: Kirkegravenes Afskaffelse, men ogsaa Ind ­ ledningen til den anden Reforms langsomme Fuldbyrdelse. Me­ dens Begravelserne i Barkerne tog af med rivende Hast, vistnok i Løbet af to-tre Aartier, saaledes at nu kun Levnene af de gamle Kirkegrave er tilbage — indtil ogsaa de, forhaabentlig snart, maatte forsvinde, ved at Kisterne eller Ligenes Levn jordes paa de bestaaende Kirkegaarde — tog det et halvt Aarliundrede at faa de indenbys Kirkegaarde afskaffet. Hovedstaden blev selvsagt her den førende By, idet dens indenbys Kirkegaardsforhold var værst. Københavns gamle Sognekirkegaarde trængtes stedse haardere af Bebyggelsen, og Regeringen søgte derfor at indskrænke deres Anvendelse til Begravelsespladser. I Marts 1796 blev det forbudt de københavnske K irkeværger at udstede noget nyt Skøde eller