LigbrændingensHistorieDanmark_1931
178 parlamentet havde i 1765 ladet anlægge Kirkegaarde udenfor Byen,30) og i 1776 blev det ved almindeligt Paabud paalagt alle franske Byer at skaffe sig udenbys Kirkegaarde.31) Preussen havde i 1775 skabt sig en lignende Ordning.32) I Østrig, hvor den tilsvarende Lovgivning begyndte allerede i 1772,33) gennemførtes et absolut Forbud mod indenbys Begravelser dog først i 1784, da Josef II lod alle Wiens Kirkegaarde flytte udenvolds.34) Intet udenlandsk Eksempel synes dog at have virket saa stærkt her hjemme30) som Nedlæggelsen af le cimetiére des Innocents i Paris 1785, da denne overfyldte Kirkegaard udlagdes til offentlig Plads. Gennem seks Aarhundreder havde denne Kirkegaard modtaget op imod 2 Millioner Lig, og over dens Vildnis af Gravsten, Kors og ødelagte Grave sagdes Forraadnelsesemmen at staa som en synlig Røg, der lod Luften miasmafyldt aande Død over det tætbefolkede Nabolag30) — nu var det endelig forbi, og i Danmark rejste der sig Stemmer for at følge Eksemplet. Samme Aar, 1785, som Paris skaffede sig af med sin gamle Kræftskade i Bylegemet, begyndte i København en hvas Kamp for samme Sag: Afskaffelsen af Kirkegrave og indenbys Kirkegaarde. Medens den første, anonyme Forkæmper37) for Reformen person ligt er uden Interesse, virker det yderst ejendommeligt som For svarer for de indenbys Kirkegaardes skæbnesvangre Tilstande at møde en af Landets betydeligste Læger, Hofmedikus Johan Cle- mens Tode.38) Den anonyme Reformivrer rejste Spørgsmaalet: Er det nødvendigt, at vore Templer skal være Katakomber? — og underbyggede sit patetiske Udbrud med pinlige Henvisninger til Kirkernes Tilstande. I alle Hovedstadens Sognekirker fandtes »Monumenter af denne dræbende Skik«, og det var ikke bedre udenfor København. Tværtimod! I Viborg Domkirke hensatte man de døde i Kapeller over Jorden, som om det var Hensigten, at de skadelige Dunster skulde have saa meget friere Adgang til at dræbe, i Stedet for at hensætte Ligene i Krypten, naar de endelig skulde hvile under Kirkens Tag. Og i Nykøbings K irke paa Falster bestod hele Kirkegulvet af Trælemme, som dækkede over en
Made with FlippingBook