LigbrændingensHistorieDanmark_1931

175 synderligt — vel snarere tværtimod, idet de velhavende Klasser fremtidig kunde vente at have de indenbys Kirkegaarde forbeholdt sig og de ærgerrigt offervillige af Middelstanden. Den fornemme Verdens Syn paa den nye Kirkegaard spores ogsaa tydeligt i Biskop Harboes Svar paa Magistratens Forespørgsel15) om, hvorvidt Kirke- gaarden skulde indvies, hvilket Bispen aabenbart har fundet over­ flødigt, »men for at imødekomme Almuen« kunde man lade Sogne­ præsten foretage Indvielsen ved en Tale. Ved Plakat af 29. Oktober 1760 nedlagdes da de indenbys Assistenskirkegaarde, og den 6 . November indviedes den nye Assi- stenskirkegaard paa Nørrefælled i Overværelse af en Del Profes­ sorer og Magistratsmedlemmer16) og toges straks i Brug; men Magi­ stratens bange Anelser:17) at mange hellere af »utidig Ambition« vilde ofre Pengene til et dyrt Gravsted inde i Byen end at lade Ligene føre ud af Portene, slog til. I 25 Aar blev den store, nye K irke­ gaard, hvor alle Byens Sognekirker samt Vajsenhuset og Vartov havde hver sin Afdeling, kun brugt til Fattigbegravelser, indtil den første Rangsperson, Etatsraad J. S. Augustin, var fordomsfri nok til at kræve sig jordet derude i 178518). Da først Fordommen var brudt, fulgte flere fornemme Begravelser efter udenvolds; men almindelig Skik i fornemme Kredse blev Begravelserne paa Assi- stenskirkegaarden først, da Regeringen ved at skride ind mod Kirkegravene spærrede for den mest fornemme Gravplads. Allerede det 17. Aarhundredes Kirkefolks Forfængelighed: at ville jordes i K irkerne havde overfyldt K irkerne med Grave, pragt­ fulde af Ydre, men farlige Smittekilder for den forsamlede Menig­ hed ; dog — det 18. Aarhundredes Mænd og Kvinder stod ikke til­ bage, end ikke Pesten 1711 liavde kunnet skræmme Rangspersoner fra at følge gammel Hævd. »De Store ville ikke lade sig afholde fra at nedsætte deres pestdøde Paarørende i deres aabne Familie- begravelser, og saaledes er det miasmiske Stof kommet ind i K ir­ kerne, for især at fylde sammes over Gravkjelderne anbragte lukte Stole, hvor Folk af de højere Stænder, blandt hvilke Sygdommen nu ogsaa mest hersker, have Stader. At jeg selv har undgaaet Smit