LigbrændingensHistorieDanmark_1931

172 gaarden, bragte den li I Tørre- Blege- og Oplagsplads og til — Keglebane! Uagtet Kirkegaarden blev yderst vanrøgtet, brugtes den i den Grad til Begravelser, at den i 1724 siges at være fyldt med Lig lige op til Plankeværket. I Forhold til »Landgreven« maa Hel- llgaandskirkens Pestkirkegaard »Wismar« siges at være blevet nogenledes røgtet; den laa i Baghaven til Huset Stadt Wismar i Møntergade, hvor Naboerne kastede allehaande Skarn ind paa Kirkegaarden; men dens Graver h a r dog taget sig lidt af den, siden lian i 1720 fik 6 Rdlr. for at have beplantet den med nogle Træer. Din eneste helt sømmeligt holdte Pestkirkegaard var Skt. Petri Sogns, der indviedes den 21 . September paa em gammel Frugthaves Grund mellem Lars Iej stræde og Teglgaardsstræde ; under' Menig- ItiiififS tand ira ii Tilsyn blev den vel røgtet, og Rester af den er bevaret endnu, P'estkirkegfiardenei vanrøgtede Tilstande betegner vor Kirke- pariiknltU f* dybeste Forfald, og dog blev disse K ifegaardc ved n i d at være i Brug et halvt Aarhundrede. endnu, indtil de alle med- lag iis i 1760, hvorefter de i Løbet af faa. Aar bebyggedes. Længere m i må til dette Kirkegaardskaoi kunde Udviklingen .ikke. n»a. — til Gengæld blev Nedlæggelsen i. 1760 Indledmogat til de store Referater, der I, Løbet af et Aarhundrede førte til vor Tids Kiifce- p a ris fo rh o li, VIII. De stem Re^oniser, Ved Midten af det 18, Aarhiuadvede var de fleste danske Rok- sla&kfafceparde ved at sprænges 'tinder ligenes TfcMgsel» ¿nul- ti.. Myndighederne begyndte at fonten ém S u d M f u e . der laa, i Éiwe tlggrubei*, navnlig indenfor H ev tA te fe iB Volde. ^dJdiyddel- t« t af den erfeed.iun.nte, papistiske; af selve Lunker kfrstLrødiie Owr- tvig sent tillægger Kiifeegiilvet og KivkepMaribjoiidexu måmæirtket IMigltei«, SOMdet udtrykkes af m af TUeus fipiaemde Msmdl1 fes®, leg til at koste et halvt ÅarliMttimdlts kaavde KMqpci» indøn de Ityglejttfele Krav sejrede itver e t Åavtus&Mke »dliigiø* V«h*g"