LigbrændingensHistorieDanmark_1931

170 Kirkegaardskomplekser kom nogle mindre K irkegaarde: en ved Vartov Hospital — hvoraf det sidste Spor, to smaa Græsplæner, forsvandt i 1930 — en ved den reformerte Kirke i Gothersgade og en ved Garnisons Kirke, af begge er Rester bevaret. Denne anselige Række indenbys Kirkegaarde var nok til at fo r­ peste den tætbebyggede By; men endnu væ rre blev det, da Pesten i 1711 hærgede Hovedstaden, sprængte alle Gravpladsers Rammer og for et halvt Aarhundrede lagde nye Gravpladser som næsten aabne Smittekilder midt i de tættest befolkede Kvarterer! Alle Urtegaardene ved K irkerne var i Forvejen overfyldte med Grave; kun Nikolaj Kirkegaard fik en lille Udvidelse, men h e r maatte man ogsaa balancere paa Brædder og Bjælker henover dybe, aabne K u ­ ler, fulde af Kister. Endnu i den første Tid gav man de Pestlig, der jordedes paa Byens Kirkegaarde, Jordpaakastelse med særskilte K i­ ster og Grave — hvorimod de, som jordedes udenfor Østerport, lagdes uden h in kirkelige Skik, de fleste tillige uden Kiste, i lange Grave, 12 å 16 i en Grav.80) »Byens Begravelsespladser frembyder Skuet af en Mængde Kæmpehøje ved Siden af hinanden, idet vi, for at hindre Pladsernes Uddunstninger, bar maattet lade køre Jord derind til Gravenes bedre Dæknnig, paa Frue Kirkegaard over 800 Læs, paa nogle af de andre ligesaa mange«.81) Stadens Præsident erklærede, da Pesten var paa sit højeste, at Kirkegaardene var tem­ melig opfyldte, blev de mere opfyldte, vilde det gaa over Stakit­ værket! Tre Maaneder efter Pestens Udbrud meldte baade F rue og Trinitatis Kirkegaard pas!82) Nye Kirkegaarde skulde skaffes til Veje, men Regeringen vo­ vede ikke at trodse Kirkefolkets sejge Hang til, selv i Pest­ tider, at jordes næ r Kirkens hellige Mure og lagde derfor K ir­ kernes nye Hjælpekirkegaarde indenfor Sognegrænserne — mel­ lem Husenes Baggaarde. Den før omtalte Begravelsesplads uden­ for Østerport var vel udensogns; men det var en Fattigkirke- gaard, hvor ogsaa Søfolk og Soldater jordedes, meget mod deres Standsfællers Vilje — forstaaeligt nok, tlii Kirkegaarden bestod næsten kun af 40 Grøfter, hver 200 Alen lange, beregnet til ialt 8000 Lig. Nyboderfolkene vilde begrave deres døde paa Skibs-