LigbrændingensHistorieDanmark_1931

169 1682, at den henlaa »aaben, uindhegnet og under Fæfode;« vær­ digere blev dens Tilstand selvsagt ikke af, at Pladsen udnyttedes som Lergrav. Inde i den gamle By fik Trinitatis Kirke sin Kirke- gaard langs Landemærket, største Delen laa dog i Forlængelse af den nu fliselagte Kirkeplads. Ude paa Kristianshavn kom vor Frel-

Nikolaj Kirke og Kirkegaard 1757. (Efter Vestre Kirkegaard 1870—1920).

sers Kirke til at ligge omgivet af Kirkegaarde, selve Kirken opfør­ tes paa en lidt ældre Kirkegaard, saaledes at Grunden først maatte ryddes for Lig. Sognets Fattigkirkegaard, i den nu bebyggede Del af Skt. Annægade ud mod Volden, var yderst siet, eftersom den om Foraaret kunde staa helt under Vand. I den fugtige, sumpede Jord holdt Kister og Lig sig forbavsende friske; det samme var Tilfældet paa Nabogrunden: Børnehusets Kirkegaard, hvorfra man i 1929 opgravede flere Læs stinkende K istebrædder!'9) Til disse større 12