LigbrændingensHistorieDanmark_1931

168 Urtegaard; men trods al Romantik, naar Roser, Hylde og Tjørne skygger over mosgroede Gravstene eller forvitrede Epitafier, min­ der den mest af alt om de københavnske Kirkegaardes Forfald i Midten af det 18. Aarh. Værst synes Forholdene at have været paa Nikolaj Kirkegaard, der oprindelig har ha ft en ret anselig Størrelse, idet den har gaaet omtrent ud til Østergade, Holmensgade og Dy­ bensgade ; men Bebyggelsen ha r tidlig ædt sig ind over den, saaledes at den blev Byens mindste, uagtet den hørte til Byens største Sogn og tilmed senere optog Slotskirkens Begravelser, der ikke havde no­ gen anden Gravplads. Trods den knappe Plads var Kirkegaarden inddelt i flere Afdelinger: Den gamle Urtehave ved Holmensgade— Vingaardsstræde, Høyers Kirkegaard paa Nikolajgades Plads, Ben­ hus Kirkegaarden mellem Taarnet og Fille Kongensgade, Taarn- kirkegaarden mellem Taarnet og Vingaardsstræde og nordre og søndre Kirkegaard hver paa sin Side af K irkens Langskib; disse Afdelinger menes at have været indhegnede hver for sig, og de var forskellige i Anseelse og Pris, indtil Prisforskellen udlignedes 1757. Med Reformationen nedlagdes en Række af Byens middelalder­ lige Klosterkirkegaarde, der nu ligger under den gamle Bys Torve og Gader: Graabrødreklostrets under Graabrødretorv, Skt. Gertruds under Kultorvet, Karmeliterklostrets er vistnok Walkendorfs Kol­ legiums Have, mens Skt. K lara Nonneklosters Gravplads har ligget mellem Pilestræde og Gammelmønt. Kun Helligaandskirken red­ dede sig over i Sognekirkernes Række; he r vedblev Klosterkirke- gaarden at være Gravplads, men blev i Tidens Løb beskaaret ved Bebyggelse ud mod Amagertorv. Tabet af Gravpladser opvejedes siden af de nyanlagte Kirkegaarde, som hørte til de nyopførte K ir­ ker. Holmens Kirke fik endog flere K irkegaarde; foruden den for­ nemme »nye Kirkegaard«, hvoraf en Rest endnu omgiver Kirken, benyttede Menigheden den »gamle Kirkegaard«, omtrent paa det nuværende kgl. Teaters Plads, i 1650’erne endvidere Skt. Anna Kirkegaarden, hvor nu Sølvgadens Kaserne ligger, og fra 1666 endelig Skibskirkegaarden udenfor Østerport. Om Skt. Anna Kirke­ gaard, der begyndte som Gravplads for Forbrydere, hedder det i