LigbrændingensHistorieDanmark_1931

167 staden udviklede sig paa særlig Vis, idet Regensens Studenter, som Tak for deres Opofrelse under Pesten 1711, i 1714 fik overdraget Ligbærerprivilegiet,72) oprettedes der i de øvrige Købstæder kom­ munale Ligbærerlav, ved hvilke Tjenesten kunde faa Karakter af et borgerligt Ombud.73) Vanskeligheden ved disse Ligbærerlav laa i deres Vægring ved at fungere ved fattige eller »uærlige« Begra­ velser. Regeringen maatte tvinge Øvrigheden og Borgerskabet til at møde ved Natmændenes Jo rde fæ rd ;74) tolv Rudkøbingborgere kom endog til at bøde 10 Rdlr. hver for deres Modvillighed til at bære en Rakkerknægts Lig,75) og ved Reskript af 1755 maatte det ind­ skærpes de sjællandske Ligbærerlav, at de skulde bortbære dem, »som uden Ceremonie skal begraves«.76) Gennem Bedemandsinstitutionen og Ligbærerlavene syntes Køb­ stadsborgerne da sikret en værdigere Jordefærd end den, der blev Bønderne til Del — men selve Gravenes Tilstande var dog langt værre i Byerne end paa Landet. Paa Byernes snævert afgrænsede Kirkegaarde truede Overfyldningen af Lig med at blive en Kata­ strofe, indtil den fra det 18. Aarhundredets Midte forebyggedes ved Anlæggelsen af de udensogns Hjælpekirkegaarde, hvis Ordning skulde komme til at føre til vor Tids Kirkegaardsformer. Omend Københavns Kirkegaardsforhold udviklede sig langt mere kata­ strofalt end de betydeligt m indre Provinsbyers, kan Hovedstadens Kirkegaardsforhold dog bruges til Belysning af Købstadkirkegaar- denes Tilstande, saa meget mere, som de københavnske Forhold er bedst kendt.77) Skønt kun een af Hovedstadens middelalderlige Sognekirker, Set. dem ens, er helt forsvundet, er der ikke bevaret synderligt mange Spor af Byens ældste Kirkegaarde. Set. dem en s’ Kirke- gaard, der har strakt sig paa begge Sider af den nuværende Frede- riksberggade, næ r ved Byens Centrum, Raadhuspladsen, er nu helt dækket af Bebyggelse og kendes kun gennem Udgravninger.'8) Byens andre middelalderlige Kirkegaarde ligger nu under Sten­ broen eller den tilstødende Randbebyggelse; kun Skt. Petri Kirke- gaard har bevaret en Rest af Fortidens Præg, endog selve Navnet