LigbrændingensHistorieDanmark_1931

166 de r;63) 1726 indskærpes det de nørrejydske Sognefolk, at de har Pligt til at hente Materialerne til Kirkegaardsdigernes Reparation, selv om der ikke stod noget særligt om det i det aabne Brev af 1 7 1 7 !<54) 2745 maatte Forbuddet af 1720 genindskærpes,65), men Aaret efter var det galt igen: Godsejerne Landet over fandtes uvil­ lige til at lade deres Bønder gøre det Pligtarbejde ved Kirkernes og Kirkegaardsdigernes Reparation, »hvilket dog paa nogle Steder skal være brugeligt«; men da Regeringen fandt det rimeligt, at vedkom­ mende i slige Tilfælde ydede fornøden Hjælp, skulde Sognefolket være forpligtet til at stille de fornødne Pligtsfolk, dog ikke i Sæde­ eller Høsttid, men paa de bekvemmeste T ider.66) Denne uaflade­ lige Gnidning mellem Bøndernes Træghed og Kirkegaardsrøgtens Tarv førte til, at Landsbykirkegaardene langt ind i det 19. Aarli. henlaa i vanrøgtet Tilstand, omend endnu med Plads nok til stadig at optage nye Grave. Medens Jordefærdsskikkene paa Landsbykirkegaardene holdt sig til Aarliundreders Hævd, søgte Regeringen gennem Autorisation af Bedemænd og Ligbærerlav at sikre Købstæderne sømmeligere Ligbegængelser. Allerede Forordningen af 1654 om Begravelser i Pestens Tid omtalte »Bedemanden eller de, som sligt bestiller«,67) fra 1670 skulde de beskikkes af Magistraterne;68) men først den store Forordning af 1682 gav dem Privilegium paa de Begravelser, hvortil Ligklæde brugtes.69) Bedemændene, der ejede alt Tilbehør til Jordefærden, skulde foranstalte denne saa værdigt som muligt — men med selve Gravens Forhold havde intet at skaffe, disse var alene Graverne betroet. Ligbærerlavene var lidt ældre end Bedemandsinstitutionen, idet det i 1625 blev paabudt Magistraterne at ansætte betalte Lig­ bæ rere,'0) til Afløsning af de middelalderlige Gilders og Lavs selv­ tagne Pligt til at bære deres døde Medlemmer til Graven. Adskillige Lav kæmpede dog for Retten til at yde deres døde Standsfæller den sidste Ære. Men Forordningen af 1682 fastslog i Almindelighed Pligten til at bruge Ligbærere, dog højst 36,71) og 1683 oprettede København sit første Ligbærerlav. Medens Forholdene i Hoved