LigbrændingensHistorieDanmark_1931

165 riet var ikke til at dæmme op for, omend det næppe var saa slemt i Danmark som i Norge, hvor Regeringen maatte true med saa haarde Straffe som Fæstningsarbejde for at faa Ram paa Fal- bydelsen af Brændevin ved K irkerne paa Søn- og Helligdage.57) I Forhold hertil betød Barnagtigheder som Peblingenes Slagsmaal med Snebolde paa Københavns Vor Frue Kirkegaard i 171858) selv­ følgelig intet, men var dog ganske betegnende for den almindelige Ringeagt for K irkegaarden som en Allemandsplads, en daarligt røgtet Grønning uden sømmeligt Hegn. Gang paa Gang klagedes der over Kirkegaardens Røgt, lige meget hjalp det. Biskop Trellund af Viborg klagede saaledes i 1731 over, at Stiftets Kirkegaarde var daarligt forsynede med Hegn og Porte; en Del henlaa ganske uden Hegn, saa de døde ikke kunde hvile i Fred for K rea tu re r.09) Mangfoldige lignende Klager viste, at Kirkegaardens Vanrøgt var et ubodeligt Onde, hvor Regeringen ikke var i Stand til at fastslaa, hvem Kirkegaardsrøgten paahvilede. Ofte beroede Afgørelsen paa en Tovtrækning mellem Kirkeejer og Sognefolk, navnlig om Vedligeholdelsen af Kirkegaardens Mur eller Dige. Regeringen forsøgte til Tider at hævde den gamle Praksis, hvorefter Vedligeholdelsen paahvilede Sognefolkene. 1704 for­ søgtes det at paaligne de norske Bønder hver sin Del af Repara­ tionen og Vedligeholdelsen af den stedlige Kirkegaardsmur, under Bispernes T ilsyn ;60) men det synes ikke at være lykkedes helt, thi i 1734 paalægges det den uvillige Almue inden et Aar at have deres Kirkegaarde sømmeligt indhegnede, helst med en Stenmur, eller med dygtigt Tømmerstokværk med Skur over samt Porte, Laager og Laase, alt under Amtmandens Opsyn.61) Hvor Kirkegaardene laa øde hen, skulde der tales med Almuen, naar den var samlet i Kirke­ tiden, om den sparsommeligste Maade at faa Manglerne udbødet paa; men hvis Almuen ikke vilde gøre noget Tilbud, skulde Sogne­ præsten bestille Folk til at gøre Arbejdet; Udgifterne skulde da paalignes og inddrives hos Beboerne.62) I Danmark var det især Kirkeejerne, der vilde knibe ud. 1720 blev det forbudt de sjæl­ landske Kirkeejere at erstatte forfaldne Kirkemure med Stengær