LigbrændingensHistorieDanmark_1931

164 Menneskers Hvilested, ingen begraves det Aar51) — gav vor tidlige Enevælde, der ellers ikke var karrig med Lovbud, in tet nævne­ værdigt Værn for de dødes Fred. De Bestemmelser i Danske Lov, hvori Kirkegaardstugten om- handles, tog mest Sigte paa Gudstjenestens og Præstens Helligelse: Hvis Ungdommen vanhelligede Gudstjenesten i K irken ved Leg, Stimen eller anden Uskikkelighed paa Kirkegaarden i Kirketiden, skulde de smaa Børn straffes med Ris eller Pisk og de store med Gabestokken.52) Overfaldtes Præsten i K irken eller paa Kirke- gaarden med Hug og Slag, mens han forrettede sin Tjeneste, skulde Voldsmanden have sit Liv og Gods fo rb rud t; men skete det uden­ for Tjenestetiden, var Straffen kun det dobbelte af Bøden for Over­ fald paa andre53) — Embedets Værdighed var vigtigere end Stedets Hellighed! Men naar selve Loven ikke agtede K irkegaarden højere, kunde det ikke ventes, at K irkefolket skulde vise Gravpladsen større Respekt. Den Galten Bonde, der i 1708 blev tilta lt for at have brugt Kirkegaarden som Øksnefold og ladet sit Kvæg ligge der om Natten, saaledes at Vaabenhuset blev tilsvinet med »Møg« i den Grad, at Præsten ikke kunde komme i K irken, før Vaabenhuset blev ren­ set — straffedes mindre som Kirke- og Gravskænder end som For­ bryder mod Kirkens Ejendomsret, som han havde krænket ved at nedbryde et Stykke af Kirkegaardsmuren, lade opfpre et Hus paa Kirkegaarden, bemægtige sig K irkeladen og deri lagt Hø og Korn, foruden at han havde bortført Kirkegaardslaagen.54) Slet saa groft handlede de fleste andre vel ikke mod Kirkegaardens F red ; men adskillige Steder satte man ganske roligt Korn-, Halm- og Hø­ stakke paa Kirkegaardene »ej alene K irkerne til Vandheld, og de Eenfoldige til Forargelse«, men ogsaa til stor B randfare for K ir­ kerne, hvorfor Regeringen i 1736 forbød Præster, Degne og andre denne Uskik under 50 Rdlr.s Straf.50) Tidens Retsprotokoller meldte jævnlig om grove Udskejelser, Optøjer og Slagsmaal paa Kirkegaardene. Danske Lov forbød gan­ ske vist at holde Kro eller Drikkehus i K irkeladen ;56) men Drikke