LigbrændingensHistorieDanmark_1931

160 Foranstaltning — og det skyldes endda kun Pladshensyn — er Forordningens Paabud om, at Kirkeværgerne skal være berettigede til at lade Lig, som bar henstaaet bisat, men ujordet, i K irkerne — over Aar og Dag! — nedsætte paa Kirkegaarden. Ude paa Kirkegaardene var der endnu uhyggeligere Forbold, til GengæLd kom man billigere i Graven. I Urtegaardene og Kirke- gaardenes indhegnede Pladser kostede en Grav til et Lig over fem­ ten Aar ti Sietdalere, mens Børn indtil Femaarsalderen blev jor­ det for to Trediedels Takst og Smaabørn under denne Alder for to Daler. Fattigfolk slap billigere, efter Kirkeværgens Skøn. Gra- verlønnen var ikke særlig stor; for at grave en Grav eller optage en Ligsten fik ban fire Daler for »fuldkomne« Lig og tre for halv­ voksne, for at aabne en muret Grav og optage Gravstenen gjaldt samme lavere Takst; men Graverne har formentlig til Tider kun­ net tage for haardt ved, siden Forordningen bestemmer, at hvis et nyt muret Gravsted skal opføres, og de efterladte ikke kan opnaa Enighed med Klokker og Graver, kan Arbejdet — med K irkevær­ gens Samtykke — gives til en anden. Den faderlige Enevælde syntes i sin Omsorg at have ordnet alt paa det bedste for sine døde Undersaatter og mente sagtens at have sikret sig Forordningens Overholdelse ved at true med svære Bøder for Overtrædelser — Angivere skulde have Trediedelen af Bøden for at opmuntres i deres Nidkærhed — men hvad gavnede Truslen om høje Bøder, naar Politimester Ole Rømer en Snes Aar efter, i 1705, maa erklære, at »de næppe nogen Tid ere betalte«."“) Ytringen er betegnende for Forholdene: alt gik omtrent som før, thi paa næsten alle Punk ter blev Forordningen overtraadt — de efterlevendes Pragttrang var ukuelig — men naar Forseelsen var paatalt, blev Bøden nedsat eller eftergivet; kun Angiveren fik sin Løn!23) Forordningen af 1682 blev vel det faste Udgangspunkt for, men ikke den tilsigtede faste Ramme om Begravelsesforboldenes Ordning i det følgende Aarhundrede, der fra Statens Side prægedes af idelige Tilløb til at skaffe ordnede Tilstande, men uden syn