LigbrændingensHistorieDanmark_1931

159 Klokkeringningen maatte begynde Klokken tolv; men hvis Klok­ keren dristede sig til at ringe udenfor den lovbefalede Tid, skulde han have sit Embede forbrud t og endda betale en Bøde paa ti Daler. Præsten skulde være færdig med sin Tjeneste senest Klok­ ken halvfire — under 20 Dalers Straf — og han maatte ingen Mindetale ind fle tte ; kun ved Aftenbegravelser maatte han tale over Lig af Rang eller Adel i højst et Kvarter. Ved kongeligt Brev og Tilladelse kunde der nemlig forundes særligt begunstigede en senere Begravelse, men kun under Ledsagelse af tolv Lygter, og mod at Jordpaakastelsen foregik straks, thi Kisten maatte paa in ­ gen Maade staa paa Kirkegulvet under Prædikenen. Præsterne skulde foretage Jordpaakastelsen, saa snart Kisten var stillet paa Plads i Graven, men maatte ikke kræve noget derfor. Paa Landet skulde selve Jordpaakastelsen være gratis; men de, som vilde have deres Børn jordet uden Prædiken eller Udgift til Kirken eller Sko­ len »saavel som og fattige Folk og Tjeneste-Folk« skulde møde paa Slaget tolv med deres Kister i Kirken eller paa Kirkegaarden. Af særlig Interesse er Forordningens Takster for Gravene; des­ værre er de kun angivet for de københavnske Kirker, men Landets øvrige Gravtakster h a r vel staaet i Forhold hertil. Et Gravsted i en københavnsk Kirkes Kor, Koromgang eller særligt Kapel skulde koste femogfyrre Daler, i Midtergangen femogtredive, og, hedder det ret praktisk, »i Korskirker regnes hele Kirken tvært over for midterste Gang«; for tredive Daler slap man ned under Sideskibe­ nes Gulv, og i Taarnet kostede det endda kun tyve Daler. Disse Takster var høje, ogsaa omsat i vore Dages Pengeværdi, men næppe høje nok til at afholde de selv efter Døden rangsyge Samfunds­ borgere fra at søge deres Gravsteder i Kirkerne, hvor Gravene un ­ der Gulvene snart blev en ulidelig Plage, stundom ogsaa en kata­ strofal Fare for Kirkegængernes Sundhed. Og hvad hjalp det, at Forordningen erklærede, at de dyre Gravsteder var de dødes »uden Kisternes Forfløtning« paa 20 Aar, naar Kirkeregnskaberne21) viser, hvorledes Gravene forsømtes og forfaldt til skandaløse T il­ stande efter faa Aars Forløb. Det eneste Tilløb til en hygiejnisk