LigbrændingensHistorieDanmark_1931

12

da Yennen var nok bygget paa

faldet for Hektors Haand. Skildringenertydeligt

en Virkelighed, men udformet med digteriskFan ­ tasi: Der hugges paa Bjergene T ræer i Mængde til et Baal paa 100 Fod i Længde og Bredde. Dernæst hedder det (i Gertz’s Oversæ ttelse): Øverst paa Baalet den Døde de lagde, bedrøvet i Hjertet; Talrige fedede Faar og tungt fodslæbende Okser

Flaaed de saa foran Baalet og gjorde i Stand, og af alle Fedtet Achilleus tog og dækked fra Hoved til Fødder Liget dermed, men opdynged de flaaede Kroppe omkring det. Lænet mod Baaren deroppe han satte tvehankede . Krukker, fyldte med Honning og Fedt, og fire stærkhalsede Heste rask han kasted paa Baalet, imens han lydeligt sukked. Ni Hushunde han havde, den Drot, som han fodred ved Bordet ogsaa af disse han slagtede to og paa Baalet dem slængte; samt tolv herlige Sønner af Troiske Stormænd, som dér han stak med sin Malmkniv ihjel; thi paa ondt kun i Sindet han tænkte. Saa stak han Baalet i Brand, som med Vælde det skulde fortære, og under Veraab han nævned sin elskede V en ...........

Denne Skildring kan give Anledning til adskillige Betragtnin­ ger. Selv om det i Iliadens 1. Sang, i Fortællingen om Pesten, som Apollon sendte over Grækernes Lejr, berettes, at »Pilen den hvasse tra f; mangfoldige Dødningebaal der brændte bestandig«, og i Kvadene Ligbrændingen er almindelig, maaske eneraadende Sæd­ vane, er det dog ret tydeligt, at Skikken ikke er ældre, end at den Bundethed til ældre Tiders Sædvaner, som ganske særlig gør sig gældende paa dette Omraade, viser sig gennem adskillige Træk. Sangeren føler selv Drabet af de tolv Trojanere som noget dadel­ værdigt, altsaa ikke svarende til hans egen Tids Tankegang. I V ir­ keligheden er det et Minde om Sædvaner, som ved Legemsgraven er ulige bedre motiverede, selv om de er Minder fra en barbarisk Tænkemaade. De tolv Trojanere deler Krigsfangens almindelige Lod, at blive Træ l, men i den forstærkede Form, at de skal tjene den Døde; han h a r Brug for Trælle, lige saa vel som for ( J a g t ­ hunde, Heste og hele det øvrige overdaadige Udstyr af Mad og Drikke. Men saadanne grovt materialistiske Forestillinger om den