LigbrændingensHistorieDanmark_1931

155 Kreds maatte bedes til Ligets Klædning og Kistelægning; den døde skulde klædes uden Silketøj og »Bebremmelse«, dog undtes der de fornemste Lig en Atlaskes- eller Silkepude under Hovedet og en Atlaskes Hue paa Hovedet. Det blev forbudt at bruge Messing­ eller lignende Beslag paa Kisterne, og i Stedet for den dødes Navn maatte kun sættes tre Bogstaver samt Aarstallene paa Kisten; hvis nogle af de fornemste Øvrighedspersoner ønskede deres Kister be­ trukket med Perpetuan, Cronrask eller Bay, skulde det være dem tilladt, men uden Brug af Snore eller Fryndser. De fornemste Lig maatte højst staa ujordet i seks, andre i tre til fire Dage; i Pest­ tider gjaldt i dette Forhold Forordningen af 1654. Ligprædikenen maatte højst vare en Time, »hvorfore at Klockeren skal advare Præsten, imod at Tjmen er forløben«. Overdrivelserne havde og- saa bredt sig til Landsbykirkerne, livor det var blevet Skik at be- slaa Kisterne med Messing- eller Tinbeslag og store Gravskrifts­ plader og at sætte den pragtfulde Kiste i Koret eller paa Kirke­ gulvet overfor Prædikestolen mellem tændte Lys, mens Præsten talte over den døde Bonde som over et adeligt Lig. Alt sligt blev nu fo rbud t; og denne Forordning af 1654 giver faktisk Grund­ trækkene i den Ordning, som Enevælden tog sig paa at gennemføre ved den store Begravelsesforordning af 1682. Forinden havde Adelen imidlertid taget en ny Jordefærdsskik op for dog at hævde deres Særstilling paa dette Omraade. Stik imod Reformationsaarhundredets, fra Middelalderen nedarvede Skik: at henlægge Begravelserne til den tidlige Eftermiddag gik de for­ nemste Kredse i Danmark-Norge i 1660’erne over til sildige Be­ gravelser om Aftenen ved Fakkelskin. Moden synes opstaaet i Frankrig i Ludvig XIV’s første Regeringstid 11) og bredte sig hu r­ tigt til Norden. 1661 jordedes Laurits Ulfel d i Odense efter Mør­ kets Frembrud i Fakkelskær — det var grueligt imponerende, fortæller et Øjenvidne længe e fte r;12) og i 1666 og 1669 foregik et Par fornemme Ligbegængelser i Bergen saa sent som ved Ti­ tiden om A ftenen.13) Skikken maa hurtigt være blevet alminde­ lig, siden en kongelig Befaling af 1669 for København synes at li*