LigbrændingensHistorieDanmark_1931

150 Vejle, som, indtil en Forordning af 1594 skred ind, selv brød Jord og Tørv op paa Kirkegaarden,96) var ikke de værste Fredsforstyr­ rere; de vilde dog kun sikre deres Slægt en sømmelig Grav. Værre var Slagsbrødrenes Vanhelligelse af K irker og Kirkegaarde ved deres Slagsmaal, som fik Menighederne til at tænke paa en Lukning af Kirkerne, hvis ikke en Forordning af 1555 havde bragt Orden til Veje.97) Københavns Magistrat maatte endog forbyde den udenbys Kirkegaards Graver »at holde Dobbel og Drik, desligeste huse eller dølge Skarnsfolk og Uryggeløse i samme Kirkegaards Hus«98) — det kunde dog ikke være andet, siden Frederik II i 1587 forbyder Kroer ved Kirkegaardene i Helsingborg Len »udi hvilke bedrives meget ukristeligt og utilbørligt Levned med Løsagtighed, Fraadseri og Drukkenskab«.99) Kirkegaardsfreden lod sig dog ikke hævde, saavist som en stedse tæ ttere Bebyggelse trak sig ind over Gravene, gav Skarnsfolket Husly— og endte med at sluge Kirkegaardene helt. Middelalderens Byer havde gjort de første Skridt til en Erob­ ring af Kirkegaardene ved langs Kirkegaardsmuren at opføre de Stenboder, som med Tiden blev til en fast Husrække. Reforma­ tionen gjorde mange Steder Skridtet fu ld t ud ved at nedlægge Kirkegaardene og bruge dem som Torve, men disse Pladser blev længe en Kræftskade i Bylegemet. Den første, ret tilfældige Rand­ bebyggelse af Kirkegaarden var vistnok tænk t som foreløbige Bo­ der, men Boderne blev til Rækker og Rækkerne til Gaarde. Hvor­ ledes denne Bebyggelse kan have artet sig, faar man f. Eks. et Ind ­ tryk af gennem Christian IIFs Tilladelse af 1541 til Odense Bor­ gere om at indrette efternævnte Huse paa Byens Set. Hans Kirke- gaard til Præstegaard: et muret Hus ud mod Kirkegaarden og Syge­ hus og Kapel ud mod Gaden, en lille Gaard med nogle smaa Boder, som er indplanket fra de andre Boder, som ligger til Hospitalet, ligeledes en Stald med Staldgaard, sytten Alen lang og fjorten Alen bred fra Gaden indtil Bolle Mosses Hus og endelig en Have med Abild- og Kaalgaard.100) Tilmed kneb Markedslivet sig til Tider til at tage en Strimmel af Kirkegaardsjorden til varigt Eje. Allerede 1462 fik Randers Bor