LigbrændingensHistorieDanmark_1931

149 Øde og forladte laa Kirkegaardene hen, mens Græsset tuedes over Gravene og jævnede alt ud i en Fælled. Omhuen for Gravene var svundet, men K irken var næsten den, der holdt Gudsagrene ringest i Hævd; højst stredes Præst og Kirkeværge om Retten til Gudsagerens Høslæt og Afgræsning — for Foderværdiens Skyld. I Juni 1545 tilkendte Fyens Landemode Sognepræsten i Skamby alt Udbytte af K irkegaarden: Græsset og det nedfaldne Brændsel, under Henvisning til, at Kirkeordinansen tillagde Præsterne de samme Rettigheder, som deres Forgængere havde haft i Bispernes Tid.89) Og i 1552 gav den førnævnte Kirkekommission for Viborg Stift Stiftets Sognepræster Retten til at slaa Græsset paa deres Kirkegaard, saa snart det kunde tørres, mod siden at holde Kirke- gaarden ren og skikkelig, som det sig bør.90) Hvorledes Kirkegaar­ dene skulde se ud, fremgaar af Sjællands Biskop Peder Pal- ladius’ Traktat af 1553, hvori det om Kirkegaarden hedder, at den skal slaas om Sommeren og holdes ren for Fæ, Øg og Svin, især ved Kirkeladen, thi Kirkegaarden er de kristnes Sognehus til Domme­ dag.91) Men naar Palladius i samme Skrift bød, at al Uryd skal fjernes fra K irken og Kirkegaarden, hvad der har hørt til den ugudelige Pavemesse og løgnagtige Skærsildspine, saa ramte han de sidste Levn af Middelalderens fromme Kirkegaardskult, Fat­ tigmands enkle Trækors paa Gravene. Sjællands Landemoder for­ bød endog siden helt at sætte »Kors, Stene og anden Uryd« paa Kirkegaardene.92) Helt blottet for Skønhed og Røgt laa Gravene dog ikke alle Steder hen ; en Ribeborger93) fortæller, at inan der i Byen tid t lagde Blomster paa Gravene, og Magistratens Instruks af 156294) bød Graveren paa Københavns nye udenbys Kirkegaard at »opdrage« Tidsler, Areller og andet unyttigt og i Stedet plante Aske og Linde omkring Kirkegaarden. Fyns Bisp Jacob Madsens Visitats- bog fra o. 1589 nævner da ogsaa blandt 75 Kirkegaarde i hans Stift kun ti uden Træer, men femogtredive med nogle Træer, en enkelt endog med over tredive T ræ e r.10) Med Tiden kom der saaledes nogenlunde Skik paa selve Kirke­ gaardene, men med Freden stod det ilde til. De Selvtægtsmænd i