LigbrændingensHistorieDanmark_1931

148 gaarde anlagte udenfor Byernes Porte, idet lian paatalte, at han overalt, livor han kom frem, fandt stor Ulempe og Uskikkelighed »med ond Lugt, Stank og anden Del«, fordi Byernes Kirkegaarde som oftest laa ud til Hovedgaden »hvoraf Pestilens og anden svare Sygdom haver sin rette Udspring og Fremgang«.81) 1546 fik Kø­ benhavn sin første udenbys Kirkegaard udenfor Nørreport,82) og 1548 fik Ribe sin udenbys Kirkegaard, »for at de ikke i Pesttider skulde begrave nogen i Byen, uden at det skete med Kapitlets og Borgmesters og Raads Minde«; Kongen forbeholdt sig Blyet paa St. Peders K irke for at have det at holde sig til som Bøde i Overtræ­ delsestilfælde.83) Tanken med disse udenbys Kirkegaarde var god nok, men Folket vilde blot ikke begraves derude, og der skulde gaa det meste af halvtredje Aarhundrede ben, inden udenbys Be­ gravelser blev en blot nogenlunde almindelig Skik. — Stedet kunde ogsaa være uhyggeligt nok; endnu uhyggeligere hvilede dog de, hvem K irken formente Fred i en Kirke- eller Kirkegaardsgrav. Romerkirkens Gravtugt havde været haard, men Lutherdom­ mens gav den ret beset ikke stort efter. Luther udmaler i en af sine »Bordtaler«84) en bandlysts Død og Jo rdefæ rd : »Naar han ligger for Døden, maa ingen Sognepræst eller Kapellan gaa til ham, og naar han er død, skal Bødlen slæbe ham ud til Stadens Rakkerkule; men der skal ingen Pebling og ingen Kapellan komme til Stede«. Men de lutherske Præster vilde dog ikke gaa med til at kaste den døde Gudsfornægter eller Selvmorder for Hundene, kun vilde hel­ ler ikke de unde ham en Grav i K irken eller paa Kirkegaarden.85) I 1550 gaar Fyens Landemode saa vidt i Mildhed, at det tillod lov­ søgte Mænds Jordefærd, selv om de ikke kunde betale for sig, blot de havde faaet Sakramentet;80) men »ingen maa begraves, der be­ røver sig Livet ved Strikke, Je rn eller Vand«87) og »bandsatte Mennesker skal straffes af Øvrigheden; dør de, skal de ikke be­ graves i Kirkegaarden, men i Høj og heden Jord« ,88) hedder det paa Roskilde Landemode 1566. Den ortodokse Lutherdom havde i denne Udelukkelsesret et Vaaben, som kunde slaa liaardt — hvor ringe K irken saa end selv gjorde sine Kirkegaarde.