LigbrændingensHistorieDanmark_1931

147 fyldningen, der faktisk for de ældre Kirkegaardes Vedkommende truede med at blive en Katastrofe, navnlig i Pesttider. Da Christian III i 1551 havde erfaret, at Odense Graabrødre Kirkegaard var »me­ get forgravet med Liggrave«, bød han : »Da skal der ingen begraves i fornævnte Graabrødre Kirkegaard i ti samfulde Aar at regne efter dette vort aabne Brevs Datum«.79) Hvorledes Forholdene har artet

Kirkerist fra Bregninge Kirkegaard. Ærø. (Fotografi. Nationalmuseet).

sig paa en saadan overfyldt Kirkegaard i Pesttider, faar vi et Ind­ tryk af gennem Fund paa Københavns Graabrødre Klosters Grund, hvor man rimeligvis under Pesten og Byens Belejring 1535—36 har anlagt en Kirkegaard. Her laa Lig ved Lig, ofte i 3 Lag lige ovenpaa hinanden, mange med K læderne paa; af og til var Ligene adskilt med et Bræt. Begravelserne var foregaaet saa hastigt, at den tunge Lerjord med et var blevet ganske forsæbet af Ligfedtet, saa Ligene ikke ha r kunnet raadne, men har ligget hen som en varig Smittekilde, kun adskilt fra Efterverdenen ved et svært Jordlag.80) Tilstande som disse fik Christian III til i 1537 at befale nye Kirke-