LigbrændingensHistorieDanmark_1931

145 fra første Færd denne Kappestrid til indtægt; i Københavns Vor Frue Kirke kostede et Gravsted i Koret tyve Daler, i Skibet slap man til en Grav for nogle faa Daler.65) Men Prisen afholdt ikke de ærgerrige fra at søge ned under Kirkens Gulv for at hvile ud efter Døden — tværtimod blev Trængslen saa stor, at man maatte mærke sig Gravens Sted, ofte paa en snurrig Vis, som naar man i Bergen angav Gravenes Plads »hos den venstre Side ad Høj­ alteret«, »udenfor min Hustrus Stol« eller »i Domkirken hart ved den store Lygte«66), andre Steder hjalp man sig med Angivelser som »nedenfor Briksdøren under en hvid Sten«67) og »ved Koret, hvor den nye Font nu staar« ;68) men naar man i Odense angiver et Gravsteds Plads »i den brede Gang for ved Borgmester Jens under de lange Fruentimmerstole«,69) faar vi tillige en levende Fornemmelse af, hvorledes Ligstanken maa have staaet de andæg­ tige Kirkegængere i Næsen, mens de lyttede til Salmesang og Præ­ diken. Troels-Lund skildrer yderst levende, hvorledes Liglugten strømmede ud fra Sideskibenes Kapeller, steg fra Koromgangen, piblede frem under Gulvets Ligsten, forpestede alt og lagde sig kvælende over Menigheden70) — men vi kender yderst faa sam­ tidige Klager over Uskikken. ' 1) Gudhengivent tog de fromme Stan­ ken med som en Tilskikkelsens Straf for deres Ærgerrigheds Synd. Kirkegravenes Tal steg i Reformationsaarhundredet med rivende Hast, i Pesttider indtil det katastrofale; i og ved Københavns \ o r Frue jordedes almindeligvis 60—70 Lig aarligt, men i Pestaaret 1562 steg Tallet til 7 —800.72) Koste, hvad det koste skulde, alle af god og ærlig Stand vilde jordes i K irkerne — ingen søgte med sin gode Vilje ud paa Kirkegaardene. Ude paa Kirkegaardene var Gudsagrenes Fred brudt, i Stedet bredte sig Uryd og Øde. Kirkeordinansen af 1539 bød Provsterne tage Vare paa K irkegaardene;73) men de maa have røgtet deres Hverv slet, thi Gang paa Gang klages der over Kirkegaardenes forfaldne Tilstand. I 1552 klages der i Viborg Stift over »at der findes stor Uskikkelighed mangesteds paa Landsbyerne med Kirke­ gaardene, idet at de ikke holdes færdige med Mur, Porte og gode