LigbrændingensHistorieDanmark_1931

144 ikke — Overfyldningen vedblev og førte til katastrofale Til­ stande. Ingen af Danmarks K irker var mere efterspurgt som Gravplads end Vor Frue i København; skønt Christian IIFs Kansler Johan Friis havde en Grav staaende beredt til sig i Hesselager Kirke, foretrak han dog paa det sidste at blive jordet i Vor Frue i Hoved­ staden.57) Her hen søgte ogsaa de mest berømte af hans Standsfæller efter Døden — he r begyndte derfor den sejge Kamp mellem de pragtlystne efterladte og Regeringen om de over Kirkegulvet op­ højede Grave,58) der blev forbud t af Regeringen i 1576.1’9) Ade­ len søgte i krænket Forfængelighed Erstatning ved at rejse de Gravkapeller i deres Godskirker, der endnu staar som Monumenter over Kirkegravenes Stortid, men nogen Aflastning for de over-, fyldte K irker blev de ikke — den maatte K irkegaardene yde. De døde trængtes da med de levende om Pladsen i K irkerne — og dog bød det hellige Sted Gravene ringere Fred end før. Stundom trængte Markedslivet med sin Uro ind under Kirkens Tag,60) oftere forlagde Hverdagen sine Værksteder og Lagre herind — talende Vidnesbyrd om Tidens skortende Respekt for Stedets Hellighed og Gravenes Fred. I 1552 lod Christian III tre Sække flensborgsk Humle lægge af i, M iddelfart K irk e ;61) andre K irker brugtes til Værftsmagasiner, hvor man Vinteren over hængte Sejl og Skibs­ grejer op under Hvælvingerne og kørte med Hest og Vogn ind i K irken for at læsse dem af eller hente dem ;62) det kan derfor næppe undre, at man o. 1580 plejede at tilhugge Kongens Skyts­ lader i Helsingørs tyske K irke.63) Trods Vanhelligelse og Overfyldning kappedes Kirkefolkets Standspersoner om Gravstederne under K irkens Gulv; mod Slut­ ningen af Aarhundredet tog man sig endog selv til Rette. I en For­ ordning for Vejle af 159464) forbydes det, at nogen opbryder Stene eller Stole i K irken, førend de har Kirkeværgernes Samtykke; til­ med skulde der betales klækkeligt — en Grav i Koret kostede 30 gode Daler, men det stod Adelen frit for at betale mere, eftersom deres Begravelser tog mere Plads end andres. — K irken drog sig