LigbrændingensHistorieDanmark_1931

143 gyndte. Fyens Landemode52) udstedte i 1561 en Forskrift for Guds­ tjenestens Form, hvori vor førende Kirkehistoriker paa dette Om- raade, Pastor P. Severinsen, mener at genfinde Vor Frue Kirkes (Normalkirkens) Skik:53) Peblingene gaar, som fordum, foran og synger »Men vi lever paa Jorden her«, tre Gange, og vedbliver, mens Liget jordes, med andre Salmer, tilsidst de seks første Vers af »Nu lader os hans Legeme begrave«. Præsten gaar siden paa Prædikestolen, »deler sin Prædiken«, oplæser den afdødes »Testa­ mente« og taler over den døde. De mange trykte Ligprædikener viser en højtsvungen Talekunst — den dødes Minde til Ære og evig Ihukommelse — tilpasset paa de efterlevende, men ofte uden Blik for Dødens sande Natur. Efter at dette Hovedafsnit i Guds­ tjenesten er forbi, gaar Præsten for Alteret i Messedragt, hvor han messer en af Litaniets Kollekter og ender med at lyse Velsignel­ sen over Følget; der sluttes med de øvrige Vers af »Nu lader os hans Legeme begrave«. K irkebruddets Udvikling af Jordefærdsritualet fjernede saa- ledes afgjort Røgten af den dødes Vel fra den gamle, centrale Stilling i Kirkelivet. Til Gengæld trængte Gravene end voldsom­ mere end før ind i Gudshusene, nu hvor ingen Kirkemagt mere lagde Efterslægtens Forfængelighed Hindringer i Vejen. Aldrig har Kampen om den fornemste Plads til Kirkegraven været haardere end i Reformationens første halvandet Aarhundrede, hvor Gra­ vens Sted under Kirkegulvet blev et Spørgsmaal om Æresforrang — og om Betalingsevne. De ældste Takster var ens for alle Kirke­ gravsteder, i Odense kostede i 1551 et Gravsted otte Joachims- daler,04) i Aalborg var Taksten 1556 seks Mark — og fem Joachimsdaler ekstra, hvis der skulde Marmorsten paa Graven.00) Følgen blev, at det gik mange Steder som i Ribe Domkirke, hvorom et Kongebrev56) siger: »Selv den allerringeste har sin Begravelse i Domkirken, og er K irken derover baade i Taarnet og andetsteds saa opfyldt, at hvis det ej i Tide bliver forhindret, vil Grund­ volden tage Skade«. Der kunde kun raades Bod paa dette forhold ved en klækkelig Forhøjelse af Taksterne; men dette forslog end